dan Røgstue; men naar man bliver vant til dette Arbeide, saa kan man bedre finde sig derudi.“
„Her maa dog ikke forglemmes, at de mest Formuende have i de sidste Aaringer begyndt at opbygge sig, foruden de ommeldte, Stuer med Vinduer i samt med Loft ovenpaa, tillige med Skorstene i, som paa andre Steder ere brugelige;[1] ja, nogle have og anskaffet sig Kakkelovne i samme. Dog, disse saakaldte Nystuer eller Skorstensstuer (uden at tale om, at de ere meget smaa) bruge de ikke uden om Vinteren for Varmens Skyld; ikke heller betjene de sig af samme til deres Gjæstebude; men alle deres Solenniteter (Høitideligheder) maa holdes i de omtalte Røghuse, dels fordi at de mest ere vante til samme, og dels fordi at de nødig vil synes at frafalde deres Forfædres Skikke.“[2]
- ↑ Disse Skorstene inde i Stuerne ere upaatvivlig af samme Slags som de thelemarkske „Spiser“ (Peiser, Lysovne).
- ↑ Fra et andet Sted i Gjellebøls Beskrivelse anføres her en Prøve paa disse Skikke. – Jeg synes at kjende Arten fra det førnævnte Ekens Sogn og – fra Saga-Fortællinger om den hedenske Oldtid, hvor Ølet ligesom hørte med til Guds-Dyrkelsen. „Ved deres Ligbegjængelser er Følgende at iagttage: Enhver, som indgaar i Ligstuen, gaar først hen til Ligkisten, som er sat paa en Bænk ved Væggen med et tændt Lys paa, og liggende paa Knæ læser Fader-Vor. Derpaa naar de ere forsamlede, sætte de sig til Bords. Efter Maaltidet holder en af de ældste Mænd en Lovtale over Liget. Naar den er vel til Ende, synges en Ligpsalme. Paa denne drikkes den Afdødes saakaldte Velfarts-Skaal, først af de nærmeste Slægtninger, dernæst af alle de omkring Bordet siddende, af et lidet Kar, som enhver maa udtømme. Man begynder paany at drikke, og beslutter det med en anden Ligpsalme. Liget bæres derpaa af to Karle 3 Gange omkring deres Aare. Naar de ere komne ud med Liget og have lagt det paa en Slæde, sættes en stor Skaal Øl paa Ligkisten og man begynder at drikke paa ny.“
