Nær beslægtet med Ekebygd, baade hvad Natur og
Folkeliv angaar, er dens Nabobygd Aaseral, lidt paa en
anden Side af Hekfjeld, øverst oppe ved Mandals-Elven.
Ikke alene, at her ogsaa sees saadanne Ildhuse; men gamle
Folk kunde endog mindes den Tid, da de vare beboede og
betragtedes som de rette Stuer.[1]
Men hvad der kun dunkelt skinner igjennem disse Sagn, det bliver med en Gang klart, ved en Beretning, som jeg finder fra Sætersdalen eller Bygland og Valle Præstegjelde (øverst oppe ved Otter-Elven, som flyder ud i Havet lige ved Christiansands By).
Ekebygd, Aaseral og Sætersdalen udgjøre en Række af beslægtede Nabobygder; fra Ekebygd drager man i Øst og Nord til Aaseral, herfra igjen i Øst og Nord til Sætersdalen, dybere og dybere indmellem Fjeldene. Og fra alle disse Bygder ere „Fjeldmændene“ bekjendte videnom, som kraftige Folk, men med overmaade gammeldags Sæder.
Den mærkværdige Beretning, jeg har om Sætersdalen, er skreven Aar 1777 af Præsten Gjellebøl i Valle; jeg
- ↑ Denne og flere Meddelelser om Bygnings-Skikken i Christiansands Stift har jeg at takke Hr. Seminarielærer Bergh for, som paa min Anmodning har indsamlet dem hos Elever ved Holts Seminarium Flere af Eleverne have ledsaget sine Beskrivelser af deres Hjembygders Skikke med Tegninger. – Om Fjeldbygderne Aaseral og Sætersdal berettes, at der nu neppe redes Senge i Ildhusene, men at der i flere Ildhuse endnu findes fra Fortiden Levninger af nogle klodsede Sengesteder, hugne med Øx af tykke Stokke. – De alentykke Stokke kløvedes i to derved, at der boredes mangfoldige Naverhuller efter hverandre langs efter dem. Brugen af Sag er nemlig ikke gammel paa de Kanter; den første Sag i Aaseral blev arbeidet af en Mand, som hed Knut Sørensen Aasland og nu for nogen Tid siden er død; den gjemmes endnu som et Minde efter ham; den er naturligvis plump og grov. Manden havde i sin Ungdom faret til Søes, og derved havde han lært dette Redskabs Nytte at kjende.
