Side:Folkevennen 1861.djvu/326

Denne siden er ikke korrekturlest

322

troede jeg at gjøre den samme Erfaring: jo længere indad mod Fjordbunden og op i Dalen, desto længere Tid er der gaaet, siden Folk boede i sodede Røgovnstuer, og desto mere er Sandsen for Renlighed og Hygge nu bleven udviklet.

Det var ogsaa den almindelige Mening blandt Almuen selv, at Renligheden og Hyggen i Husene blev befordret med Røgovnens Afskaffelse, selv om det saa var Kogovnen, der kom istedet, uagtet den rigtignok har sine store Ulemper.^[1]

I Sundalen, netop i den Del af Bygden, hvor det var gaaet saa raskt med Afskaffelse af Røgovnstuen, traf jeg

↑ I Vestnæs Prestegjeld i Romsdalen saa jeg Exempler paa, hvorledes det kan være i en liden og lav Lemstue med en dampende Kogeovn: det kan formelig dryppe fra Loftbjelkerne, og Væggene faa et graat, muggent, forraadnende Udseende. Men Bønderne have da ogsaa paa mange Steder faaet Øinene op for, at deres Forventninger om Kogovnen ikke holdt Stik; de forstaa meget vel, at dens Damp gjør Luften usund og ødelægger Huset. Mange have derfor allerede afskaffet Kogovnen. Men der er tildels Trætte mellem Manden og Konen om den; han vil have den ud, og hun vil beholde den, saasom den yder hende adskillig Bekvemmelighed. Tildels har man for Kogovnens Skyld indrettet Stuen saaledes, at den har ikke Lem, men opgaaende Tag med Ljore, at man nu og da kan lette paa Ljoren og slippe Dampen ud. I en saadan luftig Ljore-Stue bliver Kogovnen naturligvis mere taalelig. Bilægger-Ovnen har ogsaa sin Ulempe, nemlig den, at det Luft-Skifte, som ellers foregaar i Stuen ved Ildingen i en Ovn, nemlig i en Røgovn et Par Gange i Døgnet, og i en Vindovn idelig, det finder ikke Sted ved Bilægger-Ovnen, saa at altsaa den kvalme Luft ikke paa den Maade fornyes. Men denne Ulempe bliver rimeligvis mindre betydelig af den Grund, at i Kystegnene, hvor vi fandt Bilæggerovnen i Brug, er der jevnlig Blæst, og der ere de ringe Huse gjerne slet tømrede samt Døre og Vinduer o. s. v. slet snedkrede, saa der bliver vel endog overflødigt Luftskifte formedelst Træk igjennem Sprækker og Aabninger paa alle Kanter.

[1] I Vestnæs Prestegjeld i Romsdalen saa jeg Exempler paa, hvorledes det kan være i en liden og lav Lemstue med en dampende Kogeovn: det kan formelig dryppe fra Loftbjelkerne, og Væggene faa et graat, muggent, forraadnende Udseende. Men Bønderne have da ogsaa paa mange Steder faaet Øinene op for, at deres Forventninger om Kogovnen ikke holdt Stik; de forstaa meget vel, at dens Damp gjør Luften usund og ødelægger Huset. Mange have derfor allerede afskaffet Kogovnen. Men der er tildels Trætte mellem Manden og Konen om den; han vil have den ud, og hun vil beholde den, saasom den yder hende adskillig Bekvemmelighed. Tildels har man for Kogovnens Skyld indrettet Stuen saaledes, at den har ikke Lem, men opgaaende Tag med Ljore, at man nu og da kan lette paa Ljoren og slippe Dampen ud. I en saadan luftig Ljore-Stue bliver Kogovnen naturligvis mere taalelig. Bilægger-Ovnen har ogsaa sin Ulempe, nemlig den, at det Luft-Skifte, som ellers foregaar i Stuen ved Ildingen i en Ovn, nemlig i en Røgovn et Par Gange i Døgnet, og i en Vindovn idelig, det finder ikke Sted ved Bilægger-Ovnen, saa at altsaa den kvalme Luft ikke paa den Maade fornyes. Men denne Ulempe bliver rimeligvis mindre betydelig af den Grund, at i Kystegnene, hvor vi fandt Bilæggerovnen i Brug, er der jevnlig Blæst, og der ere de ringe Huse gjerne slet tømrede samt Døre og Vinduer o. s. v. slet snedkrede, saa der bliver vel endog overflødigt Luftskifte formedelst Træk igjennem Sprækker og Aabninger paa alle Kanter.

[1]