samt, om man vilde, at bygge et øvre Stokværk paa Huset.
Det nye Ildsted har enten været en saadan muret Lysovn, som vi kjende fra den throndhjemske og akershusiske Stue, eller en Jernovn (Kakkelovn) af et af disse tre Slag: Bilæggerovn, Vindovn, Kogovn.
Stikken med Lysovn er aabenbart kommen fra Indlandet af, og den har altsaa først naaet de inderste af Fjord-Distriktets Bygder.
Ude paa Havkanten derimod var det Bilægger-Ovnen, som kom istedetfor Røgovnen. – Det er vanskeligt at forstaa, hvorledes det kunde gaa an at opilde en Røgovnstue med Torv; Røgovnen kræver et Slags Brænde, som brænder raskt og varmer stærkt, og derfor ildes den helst med Kvisteved; Torven derimod brænder langsomt og varmer svagt. Heller ikke har Nogen kunnet sige mig, at han har seet Torv brugt i en Røgovnstue, og i hvert Fald kan det skjønnes, at i de Bygder, hvor det var smaat med Ved, saa man maatte tage til Torven – og det er netop Tilfælde med de vestlandske Bygder yderst mod Havkanten –, der maatte Bilæggerovnens Opfindelse være velkommen.
Jeg har fundet Bilæggerovnen almindelig i alle de skovløse, Torv-brændende Kyststrækninger paa Vestlandet, hvor jeg har havt Anledning til at se mig om, i de yderste Bygder i Nordmør, paa Harams-Øerne i Søndmør, paa Jæderen, paa Lister-Landet. Aarsagen til, at det netop er denne Art af Jernovne, som har faaet Indgang her, har jeg tænkt mig at være den, at Torv-Bygderne fremfor andre Bygder i Landet maatte skynde sig med at føre sig Jernovnenes Opfindelse til Nytte, og det var kanske Bilægger-Ovne, som først blev støbte, eller som først bleve kjendte her i Landet.
Bilægger-Ovnen vender ikke Ovn-Mundingen indad mod Stuen; den er opsat saaledes, at Forsiden gaar igjen-
