at det blandt Andet netop har til Hensigt at forberede en fuldkomnere Beskrivelse af en Hus-Skik, som endnu er saa lidet kjendt, skjønt den maaske har bestaaet fra Oldtiden, og ialfald i lange Tider har staaet som Mærke paa en særegen Kultur-Tilstand i en stor Del af vort Land.
I det mindste er det ofte gaaet mig saa, naar jeg fra Indlandet er kommen ud til de vestlandske Fjord-Distrikter, at jeg har havt en Fornemmelse, som om jeg skulde være hensat i en længst forsvunden Tids-Alder; men af det Meget, som i disse Distrikter minder om gamle Tider, er det vel Røgovnstuen, som gjør mest Indtryk.
Ja, at kjende Røgovnstuens Bygnings-Skik turde være et godt Bidrag til Studiet af den norske Almues Kaar og Sæder, i Fortid og Nutid.
Røgovnen altsaa, som Tegningen fremstiller, er en muret Stenmasse, oftest mandshøi og vel saa det, tildels saa bred paa den ene Vei, at en voxen Seng kan staa langs med den, og næsten lige saa bred paa den anden Vei eller paa Forsiden. Den er muret op fra Grunden eller fra selve Hus-Tomten af, og den staar indeklemt mellem Stue-Hjørnets to Vægge om den ydre og bagre Side samt et Plankeværk om den indre Side og endelig en Plankeklædning om den udspringende Fod paa Forsiden, saa kun den øvre Del af samme Forside med selve Ovn-Aabningen kommer tilsyne.
Forsiden samt hint Plankeværk (den saakaldte Ovn-Bolk) skulle vi tage nærmere i Øiesyn, saaledes som Fig. 61, A og B, viser samme.
Selve Ovnen, eller den Hvelving, som gaber os imøde paa Røgovnens Forside (A), er saa dyb, at den kun viser sig for os som et Mørke. Aabningen er lige saa vid som det indre Rum, og derved skiller denne Ovn sig fra en Bagerovn, som den jo ellers kunde sammenlignes med. Man vil finde Ligheden saa meget større, naar man hører, at det
