Jeg er færdig med Bygnings-Skikken i Christiania Stift og i Throndhjems Stifts Indland, og jeg har allerede før sagt, at nordenfor Throndhjems-Fjorden tør nærværende Afhandling ikke vove sig. Men nu ville nogle Paragrafer handle om Bygnings-Skikken i Fjord-Distrikterne mellem Throndhjems-Fjordens Munding og Stavanger-Fjorden. Thi det er Røgovnstuens Strøg.
De Forfattere, som jeg siden kommer til at anføre, bruge kun det Navn Røgstue. Men der er to Slags Røgstuer, og Røgovnstuen er det ene.
Dette Navn lærte jeg af Almuen i Nordmør (Røykj-Omn-Stugu). Det peger paa Stuens Kjendings-Mærke, nemlig det særegne Ildsted, og dettes Navn Røgovn (Røykj-Omn, af Oldnorsk omn, ofn) passer godt for at vise Forskjellen fra Lysovn, som man i Nordmør kalder Peisen.
I Fig 60 leverer jeg Tegning af en Røgovn, saaledes som den staar der i Hjørnet af Stuen, nær Døren.[1]
Mange Reisende have været inde i Røgovnstuer og undret sig over Lysaabningen i det sodede Tag m. m.; men ikke alle have ret lagt Mærke til selve Røgovnen henne i Hjørnet.
Nogle af Tiedemands skjønneste Malerier, f. Ex.
- ↑ Denne og de følgende Tegninger Fig. 61 og 62 ere blevne til paa den Maade, at jeg har forklaret for Hr. Architekt Bull, hvorledes Røgovnen staar for min Erindring, hvorefter han har havt den Godhed at tegne den. De Feil, som monne forekomme, ere altsaa mine; men den Hjelp, som Tegningerne yde til at forstaa Tingen, skyldes ham.
