Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1861.djvu/291

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
287

1, Forstue, lang og smal, 2, Stue, med Høisæde for En- den af Langbordet samt Høisædes-Skab inderst i Hjørnet, med Seng lige over for Høisædet, med Lysovn samt endda ved Siden af den en Kogovn; 3, Kammers (et nyt Navn, svarende til det gamle Kleve eller Kove, i Surendalen: „Kave;“ naar dette Rum indrettes til Sovekammer paa en noget finere Maade, med nymodens Møbler o. s. v., bliver det kaldt med det fremmede Navn); 4, et Kjøkken, med Dør fra Forstuen, til Bagning o. s. v. samt til almindelig Kogning om Sommeren, da der om Vinteren koges i Stuen; 5, Nystue, og 6, en afpanelet „Matstue,“ som staar i Forbindelse med Kjøkkenet.

Fra Surendalen, som et Midtpunkt for disse Fjord-Bygders Kultur og Sæder, tror jeg, at den throndhjemske Stueform, i mere og mindre udviklet Skikkelse, har udbredt sig videre til Nabobygderne, vel alt til Sundalen, som ellers ogsaa i denne Retning har været paavirket fra Nabobygden Opdal. Huse, for hvilke en Form som Fig. 58 eller 57 synes at have været Model, men som man neppe nok skal finde i Opdal, har jeg i Sundalen seet f. Ex hos Erik Gjøra; men paa Nabogaarden Nisja har jeg seet en Bygning, som saa at sige nedstammer fra den opdalske Slægt af Huse (Side 279).

Fra samme Erik Gjøra’s Hus, øverst oppe i Sundasen, meddeler jeg i Fig. 59[1] en Tegning af Nystuens indre Væg. De fem Feldter mellem Søilerne ere lysbrune; Fodpanelet, Søilerne og Karnissen er malede med hvidgraa Perlefarve; Søilernes Længde-Lister og øverste fremstaaende Kant ere forgyldte; Blomster-Borden paa Karnissen har Væggens Farve, ligesaa hveranden af Loftets Ruder; Gulvet er malet med Træ-Farve, men med en mørkbrun Bord.

  1. Da jeg netop havde sat det sidste Punktum og efter nogle Øieblikkes Stands skulde gaa videre, bragte Posten mig Brev fra Gjøra med et Udkast til denne Tegning.