Men da jeg ikke selv har havt Leilighed til at iagttage
Bygnings-Skikken nordenfor Throndhjems-Fjorden, saa standser
nærværende Afhandlings Undersøgelse ved denne Nordgrændse.
Fra Throndhjems-Fjordens Munding af mod Syd, samt i Vest for de oftnævnte Bygder Ørkedalen og Opdal ligge først et Par Bygder af Fosens Fogderi, dernæst nedad mod Romsdals-Fjorden det mange-grenede Fjord-Distrikt, som danner Nordmøre Fogderi – et Strøg, som endnu den Dag idag har Levninger af den særegne Bygnings-Skik, hvormed det i lange Tider, som det synes, har adskilt sig fra det tilgrændsende Indland. Allerede i § 24 blev det foreløbig sagt, at det er Røgovnstuen, som har hersket her, og selv paa nærværende Sted kan Talen om den kun blive foreløbig, da jeg først i nogle følgende Paragrafer kommer til at handle særskilt og omstændeligt om denne gamle Bygnings-Stik.
Hvad her skulde omtales, det er, at den beskrevne throndhjemske Stueform i senere Tider har holdt paa at udbrede sig i dette Strøg, idet de gamle Røgstuer saa at sige Gaard for Gaard have veget Pladsen for Huse af hin Form, saa der nu for Tiden kun staar nogle faa igjen.
Min Opfattelse er denne: i det throndhjemske Indland er det ogsaa skeet Gaard for Gaard, at Røgstuer af ældgammel Skik have veget Pladsen for Lysovn-Stuer af den beskrevne Form og Indretning; men dels var Røgstuen i Indlandet efter Sandsynlighed af en anden Art end i Fjord-Distriktet (hist Arestue, her Røgovnstue), dels er Forandringen i Indlandet aabenbart foregaaet langt tidligere, idet Lysovn-Stuen var indført rimeligvis overalt f. Ex. ved Aarene 1773–1775, da Schøning reiste her og besaa
særskilt Kjøkken. Her skal ogsaa være gjort Begyndelse med at vende tilbage til Huse paa kun et Stokværk.
