i samme Længde føier f. Ex. Fig. 51 – et meget langt Hus altsaa, med to Indgangsdøre. I Soknedalen og Horrig har jeg seet Prøver af det Slag.
Sammen med denne Husets Væxt sees bedre og bedre Udstyring med Vinduer, som Tegningerne antyde, saa Værelserne tilsidst ere blevne gjennemsigtige, med Vinduer til begge Sider.
Og det er en Regel, at disse lange Huse bestaa af to Stokværk, med samme Rad af Vinduer og Værelser oppe som nede. I saadanne store Huse, som f. Ex. Melhus Sogn er jevnt besat med, er der altsaa meget Rum og mange Værelser.
Svend Stavne, aldrende Bonde i Rennebo, kunde mindes, hvorledes hans Gaard var bebygget i hans Bedstefaders Tid: der var saa mange særskilte Huse, at de dannede Stuegard og Nautgard saaledes som i Dalsbygden i gamle Dage (Side 232); selve Stuen lignede Jutul-Stuen paa Nabogaarden Uv i Henseende til Tømring; og det var da kun en Laagstue med saadanne faa Rum som Jutulstuen, altsaa uden Nystue; men et af de mange særskilte Huse var en for Gjæster indrettet „Sengestue.“
Skydsskafferens Stuebygning paa Rise i Opdal, et temmelig gammelt Hus, viser et tydeligt Exempel paa en Nystue, som egentlig er bygget som et særskilt Hus, lig hin Senge-Stue, men som staar tæt hen til det egentlige Hus og under samme Tag, altsaa næsten ligesom i Fig. 53.
Her er altsaa Spor af, at den Skik med Nystue har afløst en ældre Skik med en særskilt Bibygning til et lignende Brug, ligesom i Gudbrandsdalen (§ 15).
Istedet for at man i de øvre Bygder af Guldalen og Ørkedalen endnu bruger den ene Stue til baade Dagligværelse og Sovekammer og Kjøkken, har man i Naboska-
