som af sig selv, at naar en Mand skulde bygge af Nyt, saa byggede han de mange Værelser med en Gang og i Sammenhæng; det var greiere. Men hermed blev det allerede vanskeligt at bevare den gamle Grundform, om der end havde været Tanke paa det, og heller lagde man forsætlig an paa den Forundring, at istedetfor at Kjøkkenet før havde været et mindre Værelse ved Siden af den store, gammeldags Stue, saa gjorde man nu Dagligstuen liden og hyggelig, men gjorde Kjøkkenet stort, at det tillige kunde være Folkestue. Med andre Ord: Huset blev indrettet efter den nye Hus-Skik, at Husbondsfolket skilte sig fra Arbeidsfolket, i Arbeidslag og ved Maaltider – en Hus-Skik, som i større og mindre Grad har gjort sig gjældende i Bygderne, mest fra Hedemarken af og udover.[1]
En anden almindelig Forandring blev ogsaa den, at man istedetfor Svalgang til Ly for Døren og for Trappen indrettede en egen Forstue inden selve Tømmerbygningen. Det forstaaes let, hvor hensigtsmæssig denne Forandring var. Men dens Indførelse udsletter netop Kjendingsmærket ved den akershusiske Stueform.
Jeg mener, at der omkring Skiftet mellem forrige og dette Aarhundrede blev bygget mange Huse af det nu antydede Slag – vistnok hensigtsmæssigere end hine Hus-Sammensætninger, men dog lignende dem deri, at de mest
- ↑ Efterhaanden som det blev almindeligt at indrette særskilt Kjøkken og Folkestue, saa (jeg har ialfald tænkt mig Sammenhængen mellem Aarsag og Virkning saaledes) faldt den gamle Skik med Høisæde og andre faste Bænke og Langbord o. s. v. bort; man fik Stole og Klaffe-Borde istedet, og Høisædes-Skabet og Fremskabet ombyttedes med Skjænk og Skatol, som i Fig. 44 og 45. Der var ikke længer synderlig Mening i at have Høisæde i Stuen, naar ikke Husbonden skulde sidde her med alt sit Husfolk omkring sig; Høisædet afskaffedes da vel først, og dermed fulgte Resten som af sig selv.
