Det Nye er, at Hoved-Indgangs-Døren ikke staar paa
selve Stuevæggen, men først fører ind i en Gang eller
Forstue. Denne Forstue skaffer flere Fordele: Bedre end en
Dør-Sval gjør den det lunt om Stuedøren, saa Veir og
Vind ikke staar lige ind, hvergang Døren aabnes, og nu
er der bleven en inderligere Forbindelse mellem de forskjellige
Dele af Huset, saa man ikke behøver at gaa helt ud i
Svalen, for at komme fra Gammel-Stuen til Nystuen eller
op ad Trappen til Loftet.
Men det Gamle bestaar deri, at uagtet Forstuen har gjort Dørsvalen overflødig, og uagtet Loftsvalen heller ikke gjør Tjeneste som Forbindelse mellem Trappen og Loftet, saasom Trappen her staar indvendig i Huset og fører lige op til Loftet, saa er dog Dør-Svalen og Loft-Svalen beholdt.
Dersom der paa Gudbrandsdalens Bondegaarde er nogen Stue fra det forrige Aarhundrede, hvor Indgangsdøren har den Plads, saa maa det ansees som Undtagelse. Og endnu er denne Nyhed meget sjelden. Men det er at forudse, at den vil blive almindelig. Men saa er det ogsaa at forudse, at Loftsvalen – om ikke ogsaa Dørsvalen – vil blive sløifet som overflødig. Det vil nemlig“ forstaaes, at Svalens Bjelke- og Plankeværk fremfor de øvrige Dele af Huset er udsat for at tage Skade af Regn og Væde; skulde det være varigt, maatte det være bygget af god Malm-Furu; men saaledes som det nu er fat med Skoven, er det allerede meget vanskeligt at skaffe saadant Virke.
Ja, skal Skoven yderligere forringes, saaledes som det er skeet i den sidste Mands-Alder, saa vil det vel komme dertil i Gudbrandsdalen som i de ydre Bygder, at man indretter de af smaat og svagt Tømmer byggede Huse saa, at de kunne indesluttes i en Bordklædning som i et Futteral eller en Varekasse.
Med det samme venter jeg vistnok, at man vil lægge
