opkommet under Bestræbelse for at faa den gamle Husklynges altfor store Mangfoldighed samlet ind under et rimeligere Sæt af faa, men altsaa store Huse.
En Maade er nu den at tage Loftet af en saadan Sengebod som i Fig. 12, og sætte det op over en Stue: man har da en Loft-Stue eller en Stuebygning med øvre Stokværk, eller over selve Stuen et Senge-Loft og over Kleven et Klæde-Loft.
Man betragte i denne Anledning Tegningen Fig. 20, som forestiller den anseelige Gaard Bjølstad i Hedalen i Vaage Præstegjeld. Stuebygningen er det Hus, som ligger til Venstre; Skorstens-Piben paa Taget røber det.
Istedetfor at Ramstuen paa Løkkre har Lang-Sval foran, har denne Stue kun en liden Dør-Sval. Men denne Forskjel maa agtes for uvæsentlig.
Gjennem Dørsvalen kommer man her ind i selve Stuen og finder Fremskabet og Høisædet og Hjørne-Skabet paa venstre Haand samt Peisen skraa over for Høisædet og nær Peisen Dør ind til Kleve-Rummet, alt efter Grundtegningen til Stuen paa Løkkre i § 3.
Men medens vi i Løkkre-Stuen kunde staa paa Stuegulvet og se helt op til Mønsaasen, saa er her et Gulv i almindelig Høide over Stuen, fordi der er Loftværelse over.
Trappen staar i Dør-Svalen, og den fører egentlig kun op til Loft-Svalen, saa man først fra den kommer ind paa Loftværelserne, ganske overensstemmende med den ældgamle Maade, som er forklaret ved Sengeboden paa Hande.
Tanken om at bygge øvre Stokværk over Stuen er aabenbart indkommet fra de ydre Bygder og til dem maaske fra Byerne, ja gjennem disse muligens alt fra Udlandet. Men Maaden at udføre Tingen paa kan meget vel være selv-lært eller taget fra Sengebodens oldtidsmæssige Indretning; den er ialfald ganske ligedan.
Efter denne Forklaring forstaaes det let, at efterhvert
