Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1861.djvu/195

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
191

skjønt Forholdet her allerede er noget blandet, idet der vel er en stor Mængde enkelte Huse, efter den gamle Skik, men ogsaa nogle fler-rummede Huse, Stuebygning med Gjæsteværelser, med øvre Stokværk o. s. v., efter den nyere Maade.

Exemplet er fra Gaarden Haakenstad i Vaage i Gudbrandsdalen. Fig. 18 giver en Grund-Plan eller et Slags Kaart over Gaardspladsen med dens Huse, som, vel at mærke, alle høre til en og samme Husholdning.

Husene ere: 1, Vinterstue med tilbyggede Værelser, som i Tilfælde kunne tjene til Bolig for Føderaadsmanden, og med helt Loft eller øvre Stokværk, 2, Gjæstehus med flere Værelser og med Loft, temmelig svarende til den mere gammeldags Sengebod, men af en nyere og ganske forskjellig Form, 3, Drengestue, 4, Stabbur, 5, Bakstehus, 6, Brødhus (til Fladbrødet), 7 og 8, Korn- og Madboder med Loft, 9 og 10, Vognhus, 11, Vedskjul („Veaskaale“), 12, Madbod, 13, Melkebod, 14, Madbod, 15, Vadskehus, 16, Kværn (maaske Haandkværn; thi nede i Elven er Gaardens Mølle med Vandhjul og SigteIndretning), 17, Korn-bod, 18, Kornbod med Loft, 19, Hestestald med Loft, 20, Sauehus, 21, Grisehus, 22, Foderhus i to Høider, 23, Laave med Lade i tre Høider, 24 og 25, Fjøs, 26, Hestestald, 27, Hestestald med Hølade over, 28, Laave i tre Høider, 29, Fjøs, 30, Varmehus, til at varme Drikke til Kreaturene, 31, Brønd, 32, Vadskehus, og 33, Tørkehus. Og endda savner jeg Smidien, som dog pleier findes ved hver brav Gaard; ventelig har den ligget saa langt borte fra den samlede Husklynge, at den ikke kunde komme med paa Kaartet.

Læseren kunde maaske ønske at kige ind imellem denne usædvanlige Husklynge, og derfor meddeler jeg Tegningen Fig. 19.

Jeg veed ialfald, at hver Gang jeg har traadt ind paa