er bedækket. Papir er jo ikke saa stærkt som Lærred, men kan dog her være stærkt nok. Kanten af Kaartet kan tilsidst styrkes med en Lærreds-Strimmel, som først klistres fast paa Bagsiden og derpaa bøies om som før forklaret. – Ophængningen som ellers.
Almindelig kogt Grød af fint Mel (Rug eller Hvede) danner tilstrækkelig godt Klister, og denne smøres bedst over med en Maler-Kost, kan ogsaa klines ud over Papiret med en Bordkniv.
Mange synes bedst om et saadant Kaart, naar Grændserne ere farvelagte. Jeg har seet et Exemplar af vort Kaart, hvor der er lagt en bredere rød Rand langs den norske Side af Rigsgrændsen, en smalere over Grændserne mellem vore fem Stifter og en endnu smalere mellem Amterne. Paa den svenske Side er der brugt gul Farve og for Danmarks Vedkommende violet. (I Danmark danner Kongeaaen for en Del Grændsen mellem Slesvig og Jylland, og ligesaa Eideren mellem Slesvig og Tydskland; efter Skik og Brug har Kaartet ikke Grændse-Punkter langs disse Floder; men Grændsen kan gjøres tydeligere med Farve, saaledes at f. Ex. den Grændse, som er angivet søndenom Øen Femern og indtil Eider-Kanalen, farvelægges og fortsættes til Nordsøen). Et lidet Farve-Skrin med Pensler kan faaes for en Marks Penge eller mindre; Arbeidet er ikke vanskeligt og kan være ganske morsomt, da man dermed bliver mere kjendt paa Kaartet.
For at forebygge Misforstaaelse skal jeg udtrykkelig anføre, at Kaartet følger som Extrablad med Folkevennen for 1859, uddeles altsaa uden særskilt Betaling til alle Selskabets Medlemmer for det Aar. Men de Medlemmer, som ere tiltraadte i indeværende Aar, kunne paa sædvanlig Maade faa Folkevennen med Tillæg for 1859 imod Betaling af 1 Spd.
Christiania, 19de December 1860.
Eilert Sundt.
