Aftenbladet for 16de Marts har en Opsats, hvori der siges, at vort Selskab har tabt sin Anseelse i den store Almenhed formedelst den Maade, hvorpaa Folkevennen har været redigeret siden O. Vigs Tid. Det Meste af hvad der har staaet i Folkevennen, er forfeilet, siges der, og Aarsagen søges i Forfatternes Videnskabelighed. Det at være Videnskabsmand og at være Folkeskribent ansees for to aldeles forskjellige Egenskaber, og der fremsættes det Raad, at om Selskabet end finder det sikrest at have en videnskabelig dannet Mand til at staa i Spidsen for Redaktionen, saa maa det ud paa Folkedybet for at opsøge sig saadanne Medarbeidere, der kan tale med Folkets egen unge og tænke paa Folkets egen Maade“ o. s. v.
Jeg kan ikke sige, jeg har lært Noget af dette Stykke; thi dette Raad er upraktisk, og hin Forklaring om, hvori Feilen stikker, er altfor ufuldstændig.
Alligevel kom jeg til endnu engang at overveie Folkevennens hele Stilling, og navnlig kom min Tanke til at fæste sig ved den Omstændighed, at baade i O. Vigs og i min Tid have saa overmaade faa andre Forfattere beæret og understøttet Folkevennen med Bidrag.
En nærmere Forklaring herom turde maaske interessere Selskabets Medlemmer og Folkevennens Læsere; thi Sagen angaar dem.
Først de 6 Aargange, som O. Vig redigerede. I Gjennemsnit har hver Aargang bestaaet af omtrent 24 Ark, og deraf har Redaktøren selv leveret af originale Opsatser noget over 10 Ark samt af Avis-Tidender omtrent 2 Ark, medens andre Forfattere have leveret henved 10 Ark, og noget over 2 Ark har bestaaet af laante Sager, Oversættelser og Bearbeidelser. De nævnte andre Forfattere ere: theologisk Kandidat H. Brun, nuværende Expeditionssekretær Lehmann, Overlærer Knudsen, Bergmester Sexe, Sprog-
