han i de første Aar ikke just var Skolemester her). Og hans Fader, som ogsaa hed Jon Grue, havde været først Skolemester og siden Kirkesanger paa samme Sted fra 1748 til 1806, da han opgav Bestillingen. Men efter Fortællinger af denne sin Fader og andre gamle Mænd samt efter andre sammensamlede Oplysninger har den nulevende Jon Grue skrevet en „Aarbog“ over Dalsbygdens Historie, og denne Aarbog indeholder mangfoldige Vidnesbyrd om Forskjel i Dannelse før og nu. En Prøve derpaa er følgende Uddrag:
1704 blev Nils Eriksen østre Moseng beskikket til Klokker i Os Annex; han kunde hverken skrive eller regne; ingen Kommunikant-Bog blev holdt; enhver blev antagen til Guds Bord utegnet og betalte til Kirkekassen 4 Skilling. Her var ikke Skoleholder; neppe blev der holdt Skole da, og slet ingen Komfirmation blev holdt for Børnene, men Ungdommen blev efter en ubetydelig Prøve af Præsten i deres Katechismus ved 18 eller 20 Aars Alder antagen til Guds Bord. – 1741. I dette Aar eller ved den Tid blev den for sin Sang bekjendte Ole Iversen Nysen paa Os-Gaard indsat og beskikket til Klokker i Os Kirke. Hans ualmindelig stærke Gave til at synge var saa stor, at man fra Gravbakken til Os-Gaard kunde høre hvert Ord, han sang. Hans Formand i Embedet var Lars Haakensen Os-Trøen, som nu afskedigedes. Hverken denne eller hin kunde regne eller skrive; der blev altsaa ikke holdt Kommunikant-Bog eller Ministerialbog; hvert Barn døbtes, og hvert Menneske gik til Alters uden nogensinde at antegnes af Klokkeren. Som en Følge heraf blev som oftest Børnenes Føde-Datum, ja endog Aarstal forglemt. Man gjættede sig da til sin Alder ved at maale den med indtrufne Begivenheder, f. Ex. Svensk-Vinteren[1], Frost-Aaret, Stor-
- ↑ I Carl den 12tes Tid, da svenske Tropper viste sig her.
