For et halvt Hundrede Aar siden hændte følgende Begivenhed: En af Mændene paa Gaarden Rogne, paa en af Harhams Nord-Øer, var tilfældigvis ude om Natten og saa da et „Ildstegn“ paa Himmelen. Han kunde ikke netop se Gaarden, som det viste sig over; men af Retningen sluttede han, at det maatte være Rørvik paa Vigren, en halvanden Mils Vei borte, og næste Dag sendte han Bud did, med nogle Folk, som agtede sig nedover der. Men Budet blev lagt ned eller forsømt og kom ikke frem, før det var for sent. Thi en af Nætterne i denne Mellem-Tid gik det saaledes til paa Rørvik: En Kaarmand laa vaagen og stod op for at tænde sin Pibe i Kjøkkenet; men han fandt ingen Varme og maatte lægge sig igjen uden sin Pibe. Men kort efter hørte han noget brage i Kjøkkenet, og dette blev ved, saa han fik Betænkning og stod op og saa ud: da var Kjøkkenet opfyldt af Ild og Røg, og inden kort var Huset brændt ned. Konen i Huset var ung da; men i 1856, da jeg hørte Historien fortælle, levede hun endnu, i over 80 Aars Alder.
Denne Historie[1] har for Almuen her været som et Erfarings-Bevis for en Troes-Sætning: Troen paa Ildstegnet.
- ↑ Historien blev mig fortalt af en gammel og hæderværdig Mand. Men en Rednings-Historie, som jeg bar fortalt i 1ste Kapitel (Folkev. for 1858, Side 331, Anm.), viser, hvor
