Udtrykkelig bør jeg dog forklare, at adskillige af de
Spøgelsefrygtens Paafund, som jeg har anført, nu for
Tiden nok bare er at betragte som gamle Erindringer, og
der er vel allerede i hver Bygd en stor Del af Almuen,
som har hævet sig over det hele Væsen. At angive, i hvad
Udstrækning Overtroen monne herske i et Bygdelag, er saa
meget vanskeligere, som jeg lagde Mærke til adskillig Ulighed
i de enkelte Sogne. Ja i et og samme Sogn kan
der være en Grænd, hvor det gamle Væsen endnu hænger
mere i, og en anden, hvis Beboere endogsaa kunne gjøre
sig lystige over Naboers Enfoldighed i dette Stykke.
Men midt i selve Guldalen, ti Skridt fra Kongeveien, ligger et Hus, hvor jeg ret blev baade forundret og harm over den Skade, som Overtroen dog endnu kan volde. Ganske tilfældig kom jeg ind og fandt Manden syg og elendig, gaaende med to Krykker eller Stave. Hvad feilede ham? Jo, Skade i Knæet. Den var paakommet ham for et halvt Aar siden. Han gik hjem fra Bryllup og faldt; han havde ikke drukket meget, og det var ikke stort, han stødte sig; men om Natten tog Værken ham saaledes, at det var greit at skjønne, at det maatte være sendt af ondt Folk. Der skikkedes da Bud til Madam – – paa Kalvskindet ved Throndhjem, som kan gjøre aat for Sligt, og fra hende fik han en Flaske med Vand til at smøre Knæet, og derhos den Besked, at det ikke vilde blive godt før om fem Uger.
Flere overtroiske Stykker findes ellers i en mig tilstillet Skildring fra Guldalen i min „Beretning om Ædrueligheds-Tilstanden i Norge“, Side 95. Deraf hidsætter jeg følgende mærkelige Stykke, som det skulde være høist interessant at faa stadfæstet af et Øievidne: „Kommer Sygdom i Faareflokken, og Grunden antages at være den, at de Underjordiske ere fornærmede, slagtes et Faar paa den Maade, at Hovedet afhugges med en Øxe – da standser Sygdommen.“ Dette minder om, hvad der ovenfor Side 444 er fortalt fra England om Slagtoffer.
