Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1859.djvu/474

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
470

kan antages at have passeret det første Hvilested. Der var en Mand, som havde glemt Noget og kom tilbage, men saa fandt han Konen i Arbeide med at feie Gulvet, og sagde: Det seer ligere ud til, at Du er lige glad, enten jeg kommer at eller ikke.

46. Naar Bonden havde begyndt at saa, ragede han ikke Skjægget, før al Sæden var lagt. Om han ellers gik med Luve, maatte han have Hat paa, den Stund han saaede Flad-Næperne.

47. Vil man have god Ludefisk Jul-Kvelden, maa Luden være forsvarlig stærk; men skal den det blive, maa man tirre Kokken, saa hun bliver dygtig arrig[1].

48. Negle bør aldrig skjæres om Kvelden, og er det Kart-Negle, saa bør de skjæres midt paa Messemundet eller den Stund, da Gudstjenesten i Kirken holdes.

49. Naar man vasker Hovedet, maa man ikke vende sig mod Nord, paa det at Djævelen ikke skal faa Magt over En.

50. Der maa ikke spindes Thorsdags Kveld, efter at Koen er stelt.

51. Naar et Kreatur sælges fra Gaarden, tages af nogle Haar for at lægges igjen i Rummet (Baasen, Stalden o. s. v.), at man ikke skal sælge fra sig Lykken.

52. Det Søm, som har saaret Hestens Hov, saa den bløder, tages ud og slaaes ind i en Væg – saa skal ikke Hesten blive halt.

53. Tusserne flette Manen paa den Hest, som de have kastet sin Elsk paa, og saadan Tusse-Flette skal man hverken skjære af eller prøve at løse op. – Virkelig

  1. Omvendt heder det i Christiania Stift, at den, som støber Lys, maa gjøre sig blid eller for al Ting ikke se sur ud – ellers vilde Lysene ogsaa blive sure.