at spore, ganske overse Udvæxterne og Misbrugene og den menlige Indflydelse paa Oplysningens og Sædelighedens Tilstand blandt Almuen. Overdrivelsen tør være lige stor her og der; Forskjellen er da kun, at Afvigelsen fra den rette Linie gaar paa den ene Side i Øst, paa den anden Side i Vest.
Det gjælder altsaa at skjelne mellem det Ene og det Andet, Art og Udartning, Væxt og Udvæxt, Brug og Misbrug. At efterspore og forfølge hin Folkedigtnings som al anden Digtervirksomheds Udartninger, det vil være et Bidrag til at udjevne og udsone hin Splittelse i Folket, som endogsaa kan slaa op i Lue, saa Nidkjærheden paa den ene Side brænder Begeistringens Skrifter fra den anden Side.
Disse Betragtninger faldt mig ind, da jeg netop stod i Begreb med at meddele nogle Træk fra Guldalen, hvor jeg reiste igjennem i 1857.
I et af Præstegjældene her havde Sognepræsten for faa Aar siden skrevet i sin Kaldsbog saaledes:
„Overtroen er fremdeles almindelig, og der hændte fornylig en Begivenhed i Sogn, der ogsaa i andre Henseender er temmelig charakteristisk. To Husmandskoner havde hver en Ko at malke, men kunde af en meget naturlig Aarsag ikke faa Fløde af Melken. De antog imidlertid, at en Husmandskone i Nærheden havde sat Ondt paa hine Melkekjøer. For at hæve dette tager den ene af de brøstholdne Koners Mænd en Dreng med sig, og begge gaa de hen og melke den formente Troldkvindes Kjøer og give de forheksede Kjøer Melken. Da det Hele bliver opdaget, fordrer naturligvis Troldkvindens Mand Opreisning, som da ogsaa bliver givet baade for Melken og ved gode Ord for deres onde Tanker mod hans Kone; det kommer til Forlig, og Alt skal være tilgivet. Kun dette forbeholder den Fornærmede sig, at han skal have Lov til at kalde de
