Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1859.djvu/451

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
447

Ord Nau-Eld i vore Almuers Tale et Minde fra ere meget fjern Tid. Odins og Thors og de andre Guders Navne ere for længst udslettede af Almuens Erindring; men den enfoldige Naturtro med et Slags Dyrkelse af saadanne synlige Ting som Ilden, den har holdt sig længere.

Men jeg omtalte Grimms Bog og anførte dette Exempel med Nød-Ild for at slutte med følgende dobbelte Bemærkning: 1) At skrive en udtømmende og grundig Forklaring om den norske Overtro, det vilde ikke være saa let et Arbeide, som Mange synes at mene, og 2) man skulde ikke – hvad jeg dog veed, at Adskillige ere tilbøielige til – tage Forargelse af det, om En og Anden nu og da spørger og taler og skriver om Nau-Eld og Vigsling og andet deslige, som vel ved første Øiekast kan se ud som yderlig smaat og uværdigt, men som dog ogsaa kan føre til interessant Oplysning og bedre Forstaaelse af vigtigere Ting.


2. Af Skolemesterens Dagbog.

Det er den samme Skolemester fra Valders, som jeg i forrige Hefte[1] tillod mig at føre frem for min Læsekreds.

En Dag talte han ret udførligt med sine Skolebørn om „den elendige Last“ Overtroen og advarede dem eftertrykkelig derimod. Men da han saa bad dem om at anføre et eller andet Stykke som Exempel paa Overtro, saa kom det op, at de nok ikke havde stort Begreb om, hvad det var for Noget. Skolemesteren maatte nu selv nævne Et og Andet; dermed fik Børnene Skjøn paa Tingen, og derefter vidste de strax at anføre en hel Mængde af samme Slag, som de havde seet og hørt. Dette morede Børnene, og Skolemesterens Formaninger lagde Alvor i Moroen, og

  1. Side 378.