Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1859.djvu/377

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
373
Aar. Laantagere. Udlaante Bager. Bøger i Eie.


1819 528 797 210
1850 577 883 251
1851 161 628 261
1852 137 690 ?
1853 509 828 310
1855 612 976 341
1856 528 816 ?
1857 555 899 ?
1858 652 1010 411
1859[1] 657 974 421.

Man lægge Mærke til de stigende og store Tal af Laantagere og udlaante Bøger, i et Sogn med 1800 Mennesker.

Skotland er bekjendt for sin høie Almue-Oplysning, eller ialfald for sine mange og gode Indretninger til sammes Fremme. Men kommer jeg nogensinde did, saa vil jeg forhøre mig, om der i nogen tilsvarende Bygd findes Sidestykke til denne Mærkværdighed i Bremsnæs.

Almuen her i Sognet eier selv sin Kirke – Noget, som jo ikke overalt er Tilfældet. En Kirke, veed man, har visse Indtægter, og her havde Kirke-Kassen i lange Tider havt et aarligt Overskud. Saa – det var i 1834 – sammenkaldte daværende Sognepræst Holtermann et Almuemøde og fik bevilget 10 Spd aarlig til et Almuebibliothek. Dette blev derved stiftet og har siden havt det nævnte aarlige Tilskud. Det feilede ikke paa Modstand mod Forslaget fra en Del gammeldags Mænd; men heldigvis fik deres Mening ikke Overhaand. Nogle Aar senere, da der indtraf Præsteskifte, kom atter nogle Bønder og vilde have Bestemmelsen omgjort; men det viste sig nu endnu tydeligere, at Bibliotheksagen havde den større Mængde for sig.

  1. Ved dette Aarstal forstaaes Tiden fra Sommeren 1858 til Sommeren 1859. De andre Aarstal ligesaa. For 1854 ingen særskilt Opgave.