Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1859.djvu/287

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
283

klæde tvende lystige og pudsagtige Drenge sig saaledes. Den ene tager en gammel sønder Uldhat og en lodden Skindbuxe, hængende paa Hovedet vel fast, en Næse af Træ og et Skabilken for hele Ansigtet, har en gammel sønderrevet Kofte om sig, tykt Reb om Livet, med Træknive, Alen lange, hængende ved Siden, tvende Svineskind om Benene tilbundne med Vidjer, og Trug paa Fødderne. Den Anden, som skal repræsentere[1] en Troldkvinde, har et gammelt Uldskaut om Hovedet, en gammel Skindstak om Livet, det Lodne udvendt, istedenfor Belte en Hestegjord, hvori hænger en stor Trækniv. Desforuden har han et stort Horn med Krudt og lidt sur Melk deri blandet. Paa Fødderne har han Trug ligesom den Anden. Heraf bliver et Oprør med Latter blandt Gjesterne, idet disse tvende begive sig til at danse og i Dansen springe efter Pigerne, som løbe og fly for dem over Haug og Hammer, og give dem af den Konfekt, de have i Hornet, istedenfor Snustobak. Naar de nu saaledes en Timestid have holdt sig lystige, blive de afklædde, og komme derefter igjen dansende med to Melk-Oster og en Kurv med Æg i, som Enhver søger at bemegtige sig; thi naar en Gut eller Mand faar fat derpaa, skjæres Osterne i Stykker og uddeles tilligemed Æggene til alle Gjester, som deraf faa hver sin Portion, og dermed har den Lystighed Ende.

Dette Folks Klædedragt er meget gesvindt og let, ligesom Folket selv er smidigt og let til at springe, som kommer deraf, at alle deres Reiser falde til Lands. Her findes og gode Skyttere, som, endskjønt de ikke ere vante til Jagt, af egen og naturlig Lære skyde Harer, Aarfugle, Ryper og mere, som kan forefalde. En gammel Skytte vover og krybende at skyde en Bjørn.

Af Naturen er her ellers et egennyttigt Folk, som er meget karrige og paaholdne. Endel studere fast mere i

  1. forestille.