Side:Folkevennen 1859.djvu/285

281

Den anden Dag om Morgenen tage de sig til at reise til Kirke, efterat de først har spist og drukket, og Hestene ere opsadlede. Følget drager da afsted i denne Orden: først Kjøgmesteren, saa Spillemanden, efter ham Brudgomsmændene, derpaa Brudgomen med Bjelder paa Hesten, efter ham Bruden, hvis Hest ligeledes er besat med Bjelder og maa have samme Farve som Brudgomens, siden Brudekonerne, dernæst Leidesvendene og endelig Brudepigerne. Hestesvendene ride snart foran og snart efter, idet de, naar de have afskudt deres Pistoler, standse lidt for at lade igjen. En Times Tid, efterat Brudeparret er kommen til Kirken, kommer Brudgomens og Brudens Fader ridende og har en Del Øl med sig, som bliver udtappet til hvem, de se, saa at Ingen maa gaa dem forbi uden at smage paa Bryllupsølet. Imidlertid pyntes Bruden. Paa Hovedet faar hun en Krone af rødt Klæde, udstafferet med forgyldte firkantede Sølvspender med Løv i Midten af hver Spende, samt andre Sølv- eller Guldsnorer, en sort Klædes Trøje, et rødt fint Klædes Skjørt med tre Rader hvide Silkesnorer besat, et Forklæde med en bred Søm paa. Ved hendes højre Side hænges et Tørklæde, udsyet med sort Silke, paa den venstre Side et Ditto, udstafferet med hvid Søm. (Her bruges og det med mangfoldig forgyldt Sølvarbeide udstafferede røde Klæde, som er omtalt ved Nordhordeland). Om Livet har hun et Sølvbelte og om Haanden en hvid Dug, udsyet med sort Silke. Brudgomen er klæd som ordinære. Derefter begiver Følget sig til Kirken i samme Orden, de kom, undtagen at Leidesvendene gaa en ved hver Side af Bruden. (Vielsen foregaar nu omtrent med samme Ceremonier som i Nordhordeland, hvorefter hele Laget drager fra Kirken, dog med større Lystighed end det kom. Efterat man i Bryllupsgaarden har hvilet i en Par Timers Tid bedes til Bords; Spillemanden spiller og Hestesvendene skyde to Skud til Ære for Bruden, idet hun ledsaget af Leidesvendene træder