Handtering utreiste, villja de vera so go aa gjevæ oss ein Gaang Drikka, so ska me takka deko; Svaremændene: ei Gaang Drikka sko de nok faa, derso de vilja reisa alle traxt. Belemændene, som fremdeles staa paa Gulvet, faa da atter en Skaal Øl, hvori øses en Pæl Brændevin, for at de kan blive lystige og tale vel for sig. De skride nu et Par Trin længer frem, hvorpaa den Ældste og mest Veltalende af dem, efterat han tre Gange har hostet, rykker ud med det egentligt Erinde: eg har ein Knute for Bringo, eg har inkje ret godt, før eg faar haano op. Da e eit gamalt Ordsprok: ein kadn inkje bjoda bedre enn seg sjøl; paa den Maate e me utreiste me dan ærlige Dandesvein N. N.[1]. so by seg te dan ærlige Dandepika N. N. Me bjoda inkje stora Penga, helle stor Ervagoss, me Gud skje Lov, daa heve hann ei vesaal Joratorva i Garen N. Dar me ha hans Førfædra vorre holdne Menne; om Gud vil gjeva Lukko, kan han aa verta brøfødde, og saaledes videre i den Smag. Herpaa svarer Pigens Fader: eg e deko Tak skuldlge før dekans Baae, men om da e mit Badns Vilje, veit eg inkje. Gjesterne bryde her gjerne ud i en Latter og sige: me tru nok Belen ha so ein Meining om da. Belemændene slippe nu Sjaastangen, og rykke længer frem paa Gulvet og sige: me bjoda Ærlegheit aa Venleheit me dan unge Dandesveine N. N., inkje heve me haurt gjete naake Ustøkje ete haanom, aa no hava me sagt vor Meining fram. Aa ette di dan erlege Person heve Jor sjølve, so e no vor Begjer, du vilja lata oss veta, kva Heimangjæv du ve gjera di Dotter. Hertil svares: da e eit gamalt Ordspraak: naar ein Tiggare faar Foten inn, ette Fattig-
- ↑ Som da staar bag deres Ryg. (Forf. Anmerkn.).
