trakterede med Mad og Drikke, da der endog, om en formuende Mand eller Kvinde er død, til deres Ligfærd kan være brygget tvende Tønder Malt, som af Gjesterne maa fortæres, inden de reise hjem, hvormed jeg vil ende denne korte Anmerkning om Nordhordelands Skikke.
(Efter hvad Forfatteren anfører, ere Skikkene ved Barnets Fødsel, Daab og Opdragelse omtrent de samme som i Nordhordeland, kun at Gaver og Traktement ere noget overflødigere, at alle Reiser til Kirke sker til Hest istedetfor til Baads, og at Opdragelsen af Børnene er noget strengere, og navnlig i høiere Grad gaar ud paa at hærde dem).
Naar Barselkonen efter det gamle Testamentes Skik har holdt sig inde i 6 Ugers Tid, holder hun sin Kirkegang, hvorved intet Synderligt er at anmerke uden alene hendes Klædedragt paa denne Dag. Paa Hovedet har hun en Hat af Skikkelse som en stor og vid Hattepul uden Skygge, dernæst har hun en sort Klædes Trøje paa med en forgyldt Sølvspende oppe ved Halsen, et blaat Klædes Skjørt og et Forklæde ganske indsyet med en paa deres Maade net Søm, om Livet et forgyldt Sølvbelte, og uden over alt dette en stor sort Klædes Kappe lagt i Folder, den saakaldte Kjørkegangskaapa. Med denne store Stads gaar hun efter Prædikenen med mange Koner og Piger, som følge hende, omkring Alteret og offrer, hvilken Ceremoni maa ske paa deres Maade ganske højtidelig og langsomt.
(Ogsaa Begyndelsen til Frieriet med den saakaldte Hjaasvævn, hver Søndagsnat og i Klæderne, er som i
