Særskilt beregnet for Barnefædre, som opholdt sig i
By og paa Land, var bidraget i Gjennemsnit saa:
| By | c. 84 | Spd., | c. 91 | Spd. |
| Land | c. 66 | –, | 69 | –. |
Det var i 1855: 12, og i 1856: 20 Barnefædre, som opholdt sig i Byer, Resten alsaa paa Landet.
De angjældende Barnemødre, som opholdt sig i Amtets Land-Distrikter, vare saaledes fordelte over de tre Fogderier, som Amtet bestaar af:
| 1855. | 1856. | |
| Søndmøre | 18 | 9 |
| Romsdal | 34 | 20 |
| Nordmøre | 39 | 44 |
Uagtet Søndmøre med Hensyn til Folketal er jevnstort med Nordmøre og meget større end Romsdal, er der dog i den første Egn langt færre Kvinder, som maa søge Øvrighedens Mellemkomst for fine uægte Børns Opfostring, og dette stemmer med, hvad jeg i Afhandlingen „om Harham“, Side 28 i denne Aargang af Folkevennen, har oplyst om disse Bygdelags ulige Sædeligheds-Tilstand.
Af den samme Afhandling om Harham vil Læseren maaske ogsaa have bemærket, at jeg for 2–3 Aar siden var i Romsdalen. Ved denne Leilighed yttrede jeg paa Amtskontoret Ønske om at faa Opgaver over Antallet af Amts-Resolutioner om Opfostringsbidrag, og kort Tid efter havde Amtsfuldmægtig Thuesen den Godhed at sende mig de Uddrag af vedkommende Protokoller, hvorefter jeg nu har skrevet dette Stykke.
Jeg har nok betænkt mig paa, om jeg ogsaa skulde sætte dette Stykke ind i Folkevennen. Det er ikke fornøieligt at læse. Men Enden paa Betænkningen bleve den, at skal Folkevennen fortjene det Navn, den bærer, saa maa den vove at tale om alvorlige Ting, saa vidt vedholdende, at det kan antages, at de omsider bliver tilbørlig paaagtede.
