ret taalelig pent, og Alle regnede de 4 Species i benævnte Tal og lidt Brøk, bare ret flinke i Hovedregning, og i enkelte Distrikter løste man Opgaver i Kvadrat og Kubikregning, og det paa en Maade, at der blev givet Mange Charakteren „meget godt“, – de Fleste „godt“.
Videre end til disse tvende Undervisningsfag havde man i de afvigte 4–5 Vaar- og Sommermaaneder ikke kunnet bringe det, – Landkaarterne vare heller ikke færdige og omdelte i Roderne. Jeg frygtede imidlertid for at gjøre den almindelige Erfaring, at alt Nyt behager, men snart kastes, og at se Interessen kjøbtes og Elevernes Antal i det følgende Aar svinde betydelig ind; men jeg havde dog den Glæde ved 1858 Aars Examina, hvorvel Antallet var formindsket i enkelte Distrikter paa Grund af Omstændighederne, i de fleste at finde det samme Antal og mange af de gamle Elever, der havde holdt ved.
Summen af Elevernes Antal var i det første Aar omtrent 86–90, i det andet Aar omtrent 60–70; det første Antal mødte stadig.
Udfaldet af Examen var ogsaa tilfredsstillende. (Alle ville vel indrømme, at man her ikke maatte spænde Fordringerne for høit). De ældre Elever havde gjort god Fremgang, og foruden anden Regning lært Geometri og løste temmelig vanskelige Opgaver, samt fremviste gode Retskrivnings-Stile (dette hvad angaar Fastskolens Elever). I fast alle Distrikter vidste de at gjøre god Rede for sig paa Landkaartet: kjendte Jordens Stilling og Bevægelser, Have og Bugter, Fjelde og Floder, Lande og Stæder m. m. og vare godt hjemme i den physiske Geografi, ja forbausede mig endog i enkelte Distrikter ved den Sikkerhed, hvormed de angave Talstørrelser af Floders Længde og Stæders Indvaanere, saa at jeg idet Hele ret glædede mig over Skolens Fremgang. Havde alle Lærere været lige dygtige – 7 af Skoleholderne ere dannede ved Provstiets
