endda kun i den allertarveligste Grad. Kun paa Fastskolen kunde der skrides videre, som til ordentlig Sammenskrift og Retskrivning, Regning i benævnte Tal samt lidt Undervisning i Jordbeskrivelse m. m.
Hermed var for Mængden af Landalmuens Ungdom Undervisningen afsluttet for deres hele Liv, og kun hos enkelte opvakte Hoveder kunde Tilfældet og gode Bøger bringe det til videre gaaende og dog for det meste fragmentarisk (stumpevis) Uddannelse.
Det var mig derfor ofte saa tungt, hos begavede og opvakte Børn, hos hvilke der under deres Skole- og Konfirmations-Undervisning begyndte at røre sig og fremglimte et mere aandeligt Liv, senere at opdage en total Hendøen af dette, og den slumpe og sløve Henleven i det Materielle og Verdslige som hos Mængden, – den samme Følesløshed for og Mangel af Vurderen af al Kundskab og Aandsrigdom, Noget, der virkede tilbage paa deres Religions-Kundskab og Tro og gjorde dem i Almindelighed saa meget tilbøieligere til ren Indifferentisme eller tilgjængelige for sekteriske og sværmerske Retninger.
Folket kunde paa denne Maade ikke gaa frem, – det kom til at staa stille, medens Tiden aldeles løb fra det. De høiere Almueskoler ere bekostelige og vanskelige at faa oprettede, og Erfaring paa flere Steder viser, at de ere Drivhusplanter, – fordi man af Mangel paa Dannelse ikke forstaar at skatte dem.
Længe havde jeg omgaaets med den Tanke at faa en Søndagsskole oprettet paa den faste Skole, som jeg endelig havde faaet i Gang her paa Præstegaardens Grund; men Læreren, Seminarist fra Asker, var alene, og jeg selv fandt mig trods min Lyst og mit inderlige Ønske træt og uskikket dertil, manglende Kræfter og fornøden Aandslivlighed, efter de som oftest paa de fleste Tider af Aaret mange og anstrængende Forretninger i Kirken hver Søndag (enten
