Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1859.djvu/124

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
120

sig til at anbefale! Han vilde være udsat for at vække Anstød hos Læsere ved denne og hin Bog, som han havde optaget paa Listen, og hos Forfattere og Forlæggere formedelst Bøger, som han havde udeladt. For altsaa at gjøre Tingen med god Samvittighed maatte han have havt hver Bog i sin Haand og gjort sig saavidt bekjendt med Indholdet, at han kunde bygge sin Dom paa Grunde. Men se, dette er et Arbeide, som jeg ikke nu har og neppe nogensinde faar Tid til. Og endda er det ikke mest Tid og Taalmodighed, det gjælder om; der udkræves en egen medfødt og øvet Evne til at bedømme Bøger, og jeg for min Del har mere skrevet Bøger til Andres Bedømmelse end øvet mig i at bedømme Fremmedes Arbeider.

Jeg har liggende for mig en saadan Bogfortegnelse for Almue-Bibliotheker i Danmark, forfattet af Marckmann og udgivet af Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug, 1844. Denne Fortegnelse er en hel Bog, paa over 100 Sider; den nævner Titlerne paa 431 Bøger (kun en liden Del norske) og giver ved de fleste en kort Angivelse af Indholdet samt en Bedømmelse af Bogens Stil og Værd som Folkebog. En ikke ringere Omhu vilde jeg kræve af mig selv ved Udarbeidelsen af en norsk Fortegnelse, og saaledes kan dette danske Exempel tjene til at vise, at jeg ikke har forestillet mig Tingen mere broget og vidtløftig, end den er.

Jeg sagde ogsaa, at jeg fandt det overhoved lidet raadeligt for Nogen at forfatte saadan Fortegnelse. Den vilde høist sandsynlig fremkalde en lidet opbyggelig Strid angaaende de anbefalede og de ikke anbefalede Skrifter, og ved Siden deraf vilde den neppe stifte saa stort Gavn, som man synes at forestille sig, og det af den Grund, at naar en Bestyrer af et Almue-Bibliothek skal kjøbe et halvt Snes Bøger og saa faaer en Liste paa nogle Hundrede at vælge imellem, saa maa han dog tilsidst gjøre Valget efter sin egen tidligere Bog-Kundskab.