med større Lethed og altsaa med større Fornøielse og Nytte end du før drømte om.
Dette er da den Plan for Selv-Undervisning i Læsning og Skrivning, som jeg efter bedste Skjøn har opgjort for den modnere Almue-Ungdom. Planen maa ikke forekomme afskrækkende. Det er sandt: jeg kræver Taalmodighed og Udholdenhed; men det er dog slet ikke min Mening, at Ungdommen skulde pine sig heller. Jeg tænker paa Alderen mellem 15 og 20 Aar og forlanger kun en Del af disse Aars Fritimer. Jeg mener, at selv Husmands-Sønnen, som maa tjene paa Bondens Gaard, skal kunne komme vel til Ende med den hele Plan i disse Aar. Er Tjeneste-Gutten allerede 18 Aar, før han begynder paa Arbeidet, saa faar han vel fortsætte dermed noget ud over 20 Aars Alderen. Omvendt, dersom det er en noget velstaaende Gaardmands-Søn, som lever hjemme hos Faderen og har mere Tid tilovers, saa bør han være færdig med den fremsatte Plan fra det 15de til det 18de Aar, og for ham kunde der da fremsættes en videre gaaende Plan for Selv-Undervisning i Regning og Tegning samt særskilt i Landbrugs-Videnskaberne.
Jeg skulde ellers ønske, at jeg kjendte en Del Exempler paa, at unge Mennesker allerede havde arbeidet efter en saadan Plan, saa jeg med nogenlunde Sikkerhed kunde sige: Saa meget bør du blive færdig med i det første Aar, saa meget i det andet o. s. v. Imidlertid tilføier jeg, at det skulde være vel, om Skolelærere eller Andre, som monne have gjort Erfaringer herom, vilde meddele samme til Opmuntring og Veiledning for Andre.
Jeg er dog ikke blind for, at de unge Menneskers Drift til Selv-Undervisning kan trænge til at støttes. Og jeg har tænkt mig en Maade, hvorpaa dette kunde ske. Er der en Bonde, som ønsker, at hans Søn skal drive paa med dette Arbeide, saa var det vel, om han kunde faa aftalt
