fik gjøre en Begyndelse, saa vidt at du nu kan øve dig selv og ved fortsat Flid gaa videre frem. Du maa blive saa fortrolig med Bogstaverne, at du lige saa let med Øinene fatter Meningen i en Bog, som du med Ørene fatter Meningen i den mundtlige Tale. Hertil udkræves lang og stadig Øvelse, og du maa altsaa læse meget mere, end du hidtil har gjort. Men ikke nok med at læse meget; du maa ogsaa læse vel: Øinene maa agte paa hver Bogstav og Tøddel, og Tanken maa agte paa Sammenhængen og Meningen af hvert Ord. Engang imellem bør du tage Bogen med dig og gaa hen paa et ensomt Sted og læse høit en Side eller to, for at prøve, om du virkelig kan læse ligesaa jevnt og ligefrem, som du ellers taler i dagligt Lag. Og ret ofte bør du, naar du har lagt Bogen bort, tænke over, hvad du nu sidst har læst, og prøve, om du kan gjentage det for dig selv. Og en Hoved-Regel med Selvundervisningen er denne: læs ikke i mange Bøger, men vælg dig enkelte, som skulle være dine Lærebøger! Jeg skal nævne dig en: siden du tænker at blive Landmand og altsaa skal have med Jord og Planter og Dyr at bestille, saa vil Berlins Naturlære være en fortræffelig Bog for dig. Den samme Bog kan dog ogsaa passe, om du skal blive Sømand eller Haandværker. Læs stadig i den, lidt om Senn, nogle Blade hver Uge. Og læs Bogen ud! – Allerede nu skal du have gjort et temmelig stort Fremskridt og lært meget, som du ikke før vidste af at sige; men du vil ogsaa have en Fornemmelse af, at der nok var Adskilligt i Bogen, som du ikke skjønnede saa ganske. Nu, saa læs Bogen en Gang til – fremdeles noget hver Uge, indtil du er færdig med den –, og Meget, som før faldt dig svært, skal du nu til din Glæde finde ganske let. Men endda vil det vel vise sig, at du ikke tilfulde kan erindre al Bogens Mangfoldighed; men saa skal du (det er rigtignok et Taalmodigheds-Arbeide;
