der ofte er i den gammeldags Bondes jevne, forsigtige, afmaalte, høflig-venlige Tale! og hvor der kan skjule sig Meget og Mangt i disse Folder! det var ikke frit, at jeg selv nu og da syntes at mærke Sligt, og ved Undersøgelse i Samtale med Embedsmænd og enkelte fortrolige Bønder kom jeg lidt efter lidt efter, at der under den gammeldags Høfligheds jevne og glatte Ydre skjuler sig ofte her i Guldalen en stor Forbeholdenhed, større end jeg nogensinde i andre Bygder havde faaet Begreb om. Et Slags Forbeholdenhed skriver sig fra Vindesyge. Medens det efter Alles ensstemmige Vidnesbyrd er besynderlig frit for Tyvagtighed i Guldalen, saa er Underfundighed i Handel saa almindelig, at den herskende Tankemaade ingenlunde stempler den som Last. Den øves maaske hyppigst ved Heste-Handel, men ogsaa ved andre Leiligheder. Et Exempel: en Mand falbød en Hest og roste den dygtigt; en Kjøbelysten besaa den og befølte den paa det Nøieste og sluttede Handelen; da Kjøb-Skaalen blev drukket, sagde Kjøberen: „Nu kan du sige mig, hvad Feil Hesten har.“ „Aa, den er noget tagskjær“ (d. e., den lader sig vanskelig tage, naar den gaar løs i Marken – en Feil altsaa af den Beskaffenhed, at selv den bedste Hesteskjønner umulig kunde opdage den, for han var bleven Eier af Hesten). Dette Slags Underfundighed drives omtrent saaledes, som Kjøbmændene for 30 Aar siden drev Smugleri og roste sig af det istedetfor at skamme sig. – Smugleriet har det forbedrede Told-Opsyn nok paa det Nærmeste gjort Ende paa; men i disse Bygder gjælder det endnu som en Grundsætning selv blandt Bønder, som for Resten ere anseede som hæderlige Folk, at ved Handeler faar man have Øinene oppe – eller Pungen. – Et andet Slags Forbeholdenhed har sin Grund i utidig Menneskefrygt, og den har jeg ikke paa mange Steder fundet saa mange og stærke Exempler paa som netop her i Guldalen. En Bonde kom med et Læs Hø, som han falbød til en
