vanligt og Gjæstfriheden rundeligere. I Løbet af Julen bør hver Mand have aflagt et Julebesøg hos hver af sine Naboer paa samme Gaard eller inden en fra gammel Tid vedtagen Kreds af flere nærliggende Gaarde. Selv den Fattigste har anstrænget sig for at have en Skaal Øl og et Glas Brændevin at byde ved denne Leilighed; dette veed ogsaa den rigere Bonde, og er han velsindet, saa undlader han derfor ikke at se indom til sin fattige Nabo – ellers kunde jo denne ikke vel komme til den Rige for at frembære sit „glædelig Jul“ og nyde Godt af hans Gjæstfrihed. Ved deslige Jule-Besøg kan ellers den lille Regel mærkes, at medens en Nabo fra samme Gaard kan trakteres med en Dram, saa bør man byde to, naar den Besøgende er fra en anden Gaard.
Familie-Besøg paa et Par Dage, ligesaa de før beskrevne Omtals-Øl eller Frierstevner, kunne jo ogsaa bidrage til at forhøie Julens Festlighed. Men dette er mere leilighedsvis. En bestemt og stadig Del af Festen er derimod de saakaldte Jule-Lag, og disse danne Høidepunktet af hele Aarets Selskabelighed mellem Naboer. De ere indrettede efter en meget fast Skik, baade hvad Indbydelsen og Beværtningen angaar.
Laget eller Gildet[1] holdes efter Omgang i et vist Lag eller en vis Kreds af Familier, og Indbydelsen bestaar i en Bekjendtgjørelse om, at den og den Aften skal Laget være hos den og den Mand: saa vide alle de Familier,
- ↑ Lag betyder ganske almindeligt en Samling af Folk, som i et eller andet Øiemed have forenet sig eller „lagt Lag sammen“, f. Ex. Baad-Lag. Særskilt betegner det en Samling af Deltagere i et Gilde og dernæst selve Gildet, f. Ex. Bryllups-Lag, Dandse-Lag. Baade Lag og Gjæstebud ere Gilder; men til det første have Deltagerne selv paa en Maade forenet sig, saaledes, at hver enkelt yder sit Bidrag (f. Ex. Bryllups-Gjæsternes Skaalpenge og Gaver af Madvarer), og til det andet har Parten indbudt Gjæsterne ganske frit.
