Nu, paa Harhams-Øerne fik jeg god Anledning til at
overveie disse Spørgsmaal; thi her er netop saadanne Husklynger.
For det meste er der nemlig temmelig mange Opsiddere
paa hver Gaard, og Gaardens Huse staa gjerne
meget tæt sammen paa lidet Rum. Aarsagen er vel nærmest
den, at her er kun faa gode Havne eller bekvemme
Steder til at anlægge Baadstød og Naust, og er der nu i
Nærheden af Gaardens Strandsted en Tomt, som ligger
lidt i Ly, saa trænge alle Familier sig sammen der med
sine Stuebygninger, Madboder, Fæhuse, Svinebol. Paa
flere Gaarde søgte jeg aldeles forgjæves efter Tegn paa
Omtanke ved denne Husenes Sammenhobning Gjødsel-Dungen
af den ene Bondens Fæhus kan vælte sig nær hen
til den anden Bondes Stuedør. Meget almindeligt sees
ogsaa strax udfor Stuedøren en Dunge af særegen styg
Beskaffenhed: forraadnende Fiske-Slog og andet Affald fra
Huset. Og der er en egen Skik med disse Dunger: der er
gravet en Grube i Jorden, jeg veed ikke, hvor dyb, men
nogle Alen bred, og den er stensat som en Brønd. Disse
Gruber tømmes vel en Gang for Aaret, naar Indholdet skal
bruges som Gjødsel; men jeg saa dem fyldte, saa det væmmelige
Indhold tildels flød udover. Ukjendte Folk bør
derfor ikke gaa i Mørke mellem Husene, og selv med Dagslys
og i Tørveir kan det være vanskeligt at gaa tørskoet
mellem alt dette Bløde og Flydende. Jeg mindes vel,
hvorledes jeg paa en stor Gaard tog mig for at bese der
hele Anlæg paa det Nøieste for at undersøge, om der dog
ikke var anvendt nogen Omhu paa at lede Rendestens-Vand
og anden Uhumskhed bort; men jeg fandt intet Tegn dertil,
undtagen hine gravede og stensatte Gruber. Hertil kommer,
at om Sommeren og Høsten er fast hver Husvæg og desuden
mange Hjelde tæt omkring Husklyngen behængte med
Seid og Sild og anden Fisk, som skal tørres, at hver
Madbod og hvert Madkammer gjemmer store Mængder af
Side:Folkevennen 1858.djvu/407
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest
403