tale om, hvor Brylluppet skal staa, og hvem af Fædrene der skal bekoste det, eller om begge Fædrene kanske skulle bekoste det i Fællesskab. Det er dog nok Regel her, ligesom jeg hørte det noget omstændeligere i andre af Søndmøres Bygder, at Brylluppet bekostes af Pigens Fader, og dette Udlæg („Bryllupskost“) betragtes som hendes Arv
gersøn anderledes, end at jeg fordrede tilbage Brylluppet (d. e.: Bryllups-Bekostningen) og nogle Kjør og Sengklæder, som Datter min havde faaet med sig hjemmefra.“ Og i denne Anledning opgav han hine Bryllups-Udgifter til 80 Spdr., og han var sikker om, at det ikke var for meget. – Efter den bestaaende Lov skulde Boet betragtes som fælles for Mand og Kone og deles ligt, saa Slægtningerne paa Konens Side (Faderen) skulde have faaet Halvdelen; men han fulgte ikke Loven, men Bygde-Skikken, og denne synes igjen at være Fortsættelse af den Lov, som bestod i Oldtiden, ja i Hedenskabets Tid: i den Tid havde Døttrene ingen Arve-Ret; men Firderne pleiede forsørge dem ved Giftermaal og det ved at bestemme for dem en Medgift eller Hjemmegave, jo større des bedre, for at en saa meget rigere Beiler skulde indlade sig paa Partiet; Beileren maatte love en vis Tilgave imod, og Aftalen herom mellem Faderen og Beileren (Kaup, Handel) gik forud for ethvert Fæster-Øl eller Omtals-Øl og Bryllup. Med Hjemmegaven og Tilgaven blev der nu forholdt saaledes, at de dannede en særskilt Del af Boet; dersom Manden uden lovlig Sag skilte sig ved sin Hustru, saa havde hun Ret til begge Dele; omvendt forbrød hun sin Ret selv til Hjemmegaven, dersom hun gjorde sig skyldig i Ægteskabs-Brud, og hvis hun døde i Ægteskab, men barnløs, saa faldt Hjemmegaven, og kun den, tilbage til Arvingerne paa hendes Side. – I Overensstemmelse med denne gamle lovbestemte Brug synes det at være, at Faderen endnu giver Datteren en Hjemmegave i Form af Bryllups-Udstyr, og at han i Tilfalde af Arv indskrænker sig til at kræve sit derved gjorte Udlæg tilbage. Muligt ogsaa, at Skikken med hine Sølvdalere som Friergave til Bruden er en Fortsættelse af den oprindelige Brug med Tilgave fra Beilerenø Side.
