Formerelse og Pauperismens Tilvæxt. Men intetsteds har jeg fundet denne Tanke saaledes udført i Gjerningen som paa Vigren. Selv i Harhams Hovedsogn er det ikke ganske saa; her er forholdsvis noget flere Smaabrug og Pladsebrug og Husmandsstuer med liden eller ingen Jordvei til, og her befinde da adskillige Familier sig i saadanne Kaar, at de, istedetfor at leie Tjenere, maa lade sine Børn søge Tjeneste hos andre Familier. Heraf følger da, at til Hovedsognet er der ikke hentet forholdsvis saa mange Tjenere fra fremmede Bygder som til Vigren.[1]
Nu maa jeg gaa over til en anden Række af Forklaringer, som dog vil sees at staa i Sammenhæng med det hidtil Anførte.
I de 15 Aar 1841–1855 er der i Præstegjældet født 57 Børn udenfor Ægteskab. Disse Børn tilhørte 55 Forældre-Par; to Par havde nemlig havt to Børn hver. Om de allerfleste af disse 55 Par kan jeg meddele adskillige Forklaringer; thi den gamle og ærværdige Kirkesanger Jakob Strømme, som kjendte de allerfleste af dem meget nøie, havde den Taalmodighed at gjennemgaa den
- ↑ Med Tal kan jeg ikke oplyse dette Forhold uden for Lepsøen, den af Hovedsognets Øer, som ligger Vigren nærmest. Her var i 1856, efter kjendte Mænds Meddelelser til mig, 21 Gaardmænd (Præstegaarden ikke beregnet) og 17 Pladsemænd, og disse havde følgende Tjenere eller voxne Børn i Tjeneres Sted:
Drenge. Piger. indfødte 24 31 fremmede 17 18. Forholdsvis er jo her langt færre fremmede Tjenere end paa Vigren. Men endda er Forholdet selv paa Lepsøen hel mærkeligt, naar det betænkes, at det nok sjelden eller kun undtagelsesvis hænder, at unge Folk herfra tage Tjeneste i fremmede Bygder. Harhams Hovedsogn har Brug for flere Tjenere, end det selv kan skaffe, paa samme Maade som Vigrens Annex, kun ikke i samme Grad.
