Side:Folkevennen 1858.djvu/370

Denne siden er ikke korrekturlest

366

tagelse og Paategning, og det Hele var et stadigt Samtale-Emne. Mest gjaldt det naturligvis at vinde de Bønder for Sagen, som boede paa de beleiligste Steder, hvor fremmede Fiskere pleiede at søge Herberge.^[1] Jeg finder det ikke troligt, at det er blevet til Alvor med Sagen, eller at der

↑ Paa Havet er der Riim nok og Fisk nok for mange flere Baade, end der hidtil har søgt derud. Hvad det gjælder om, er Rum paa Landet, med Husly og let Adgang til Havet og ikke alt for slet Havneplads. De fremmede Fiskere søge helst Tilhold paa de faa Gaarde, som ligge paa Udsiden af Harhams-Øerne, mest paa Vigren, mindre paa Nord-Øerne. Her paa Nord-Øerne, især paa Gaarden Ulla paa Harhamsøen, har der været enkelte Baade med Løskarle fra Romsdals-Fjordene; disse skildredes som nogle forvovne Folk, der, trods deres smaa Baade og deres Ubekjendtskab med Farvandet, gjerne fik meget Fisk; men de lastedes for deres Sæder; de levede overdaadigt med Flesk og Smør og Brændevin, bandte stygt og sad med Kortleiken selv om Søndagen; man fremhævede dette som afskrækkende Exempler mod at fylde Landet med Løskarle. – I 1856 hørte hjemme paa Vigren omtrent 60 Ottringer med ligesaa mange Baadlag i Fiske-Tiden; desuden skulle 70–80 fremmede Baadlag have logeret her paa Øen, mest paa de faa Gaarde paa Øens Udside. Hos en Mand paa Gaarden Blindheim var der tre Baadlag, hans eget og to fremmede, ialt altsaa 21 Mand eller 20 foruden Værten selv. Disse 20 havde, som almindeligt, sit Soverum paa Loftet over Stuen. Paa dette Loft saa jeg 5 fastspigrede Dobbelt-Senge, og for dem, som ikke saa Rum i samme, bliver der i Fiske-Tiden indrettet Fladsenge paa Gulvet. De fremmede Baadlag betale for Logis nu for Tiden, da Alting er bleven dyrere, 1 Spd for hver Mand; herfor faar de dog ogsaa Brænde og nogen Hjælp til Madlavningen samt Rum i Søboden for den saltede Fisk. Sengklæder maa de Fremmede, saa vidt mindes, have med selv. – De mange Fremmedes Ophold gjør Fiske-Tiden yderst besværlig for Husets Kvindfolk, som desuden først og fremst have det Arbeide at bære Husbondens Fisk op fra Baaden og sløgje den m. m.

[1] Paa Havet er der Riim nok og Fisk nok for mange flere Baade, end der hidtil har søgt derud. Hvad det gjælder om, er Rum paa Landet, med Husly og let Adgang til Havet og ikke alt for slet Havneplads. De fremmede Fiskere søge helst Tilhold paa de faa Gaarde, som ligge paa Udsiden af Harhams-Øerne, mest paa Vigren, mindre paa Nord-Øerne. Her paa Nord-Øerne, især paa Gaarden Ulla paa Harhamsøen, har der været enkelte Baade med Løskarle fra Romsdals-Fjordene; disse skildredes som nogle forvovne Folk, der, trods deres smaa Baade og deres Ubekjendtskab med Farvandet, gjerne fik meget Fisk; men de lastedes for deres Sæder; de levede overdaadigt med Flesk og Smør og Brændevin, bandte stygt og sad med Kortleiken selv om Søndagen; man fremhævede dette som afskrækkende Exempler mod at fylde Landet med Løskarle. – I 1856 hørte hjemme paa Vigren omtrent 60 Ottringer med ligesaa mange Baadlag i Fiske-Tiden; desuden skulle 70–80 fremmede Baadlag have logeret her paa Øen, mest paa de faa Gaarde paa Øens Udside. Hos en Mand paa Gaarden Blindheim var der tre Baadlag, hans eget og to fremmede, ialt altsaa 21 Mand eller 20 foruden Værten selv. Disse 20 havde, som almindeligt, sit Soverum paa Loftet over Stuen. Paa dette Loft saa jeg 5 fastspigrede Dobbelt-Senge, og for dem, som ikke saa Rum i samme, bliver der i Fiske-Tiden indrettet Fladsenge paa Gulvet. De fremmede Baadlag betale for Logis nu for Tiden, da Alting er bleven dyrere, 1 Spd for hver Mand; herfor faar de dog ogsaa Brænde og nogen Hjælp til Madlavningen samt Rum i Søboden for den saltede Fisk. Sengklæder maa de Fremmede, saa vidt mindes, have med selv. – De mange Fremmedes Ophold gjør Fiske-Tiden yderst besværlig for Husets Kvindfolk, som desuden først og fremst have det Arbeide at bære Husbondens Fisk op fra Baaden og sløgje den m. m.

[1]