Saa udgik der fra nogle af Vigrens Bønder et Forslag
til paa en Maade at bringe Tingen tilbage til den
gamle Skik; Forslaget blev optaget af Præstegjældets Formandskab,
og i Møde af Formænd og Repræsentanter den
21de Juni 1856 blev følgende Beslutning vedtaget og indført
i Forhandlings-Protokollen:
„Denne Uskik[1] eller dette Onde, som vil blive mere og mere føleligt og trykkende for Familieforsørgerne og Skatteyderne hersteds, tror Formandskabet, at man med al Magt bør søge at udrydde og hemme ved at indgaa et almindeligt Forlig for hele Præstegjældet paa følgende Punkter:“
„1. Ingen Gaardbruger, Pladsemand eller Husmand skal i Vaarfiske-Tiden for bestandig indtage til Logis flere end et Storbaad-Lag foruden sit eget. Hvo, som handler herimod, skal være pligtig til at erlægge til Stedets Fattigkasse en Mulkt af 15 Spd. og til Angiveren 5 Spd.“
„2. Intet Baadlag maa indtages til Logis, som har Præstegjældets faste Tjeneste-Drenge til Styremænd uden Husbondens Tilladelse[2], undtagen Baadlaget bestaar af
- ↑ Ifølge nogle Indlednings-Ord, dem jeg her forbigaar, menes hermed alene den af mig omtalte nye Skik, at Tjenere betinge sig Ret til at forlade Husbondens Baad; men det vil sees, at Planen gaar noget videre eller sigter til at modarbeide Løskarlenes Væsen i Almindelighed. Dette befrygtedes nemlig at ville opkomme formedelst Afskaffelsen af hin Lov om Tjenere eller den saakaldte Løsgjænger-Anordning.
- ↑ De Ord: uden Husbondens Tilladelse, staa ørkesløst her; thi et saadant Forhold fra Tjenerens Side kan hemmes ved de bestaaende Loves Tvang, saa hertil behøves ikke nogen Forening. Ellers kan det nok være, at den ved Fæstningen gjorte Aftale mellem Husbonde og Tjener ofte er ubestemt og utydelig (Tjeneren skal i Fiske-Tiden have det paa samme Maade som Andre o.s.v.), saa der, naar det kommer til Stykket, kan opstaa Tvist om, hvordan Aftalen egentlig var ment. – Eller kanske Meningen skal være den, at Husbon-