I 3die Hefte af Folkevennen for iaar, Side 258, gjorde jeg Læserne opmærksomme paa det fortjenstfulde Tidsskrift, som Hr. Overlæge Høegh i Throndhjem har begyndt at udgive under Tittelen „Folkets Helse,“ og navnlig priste jeg den Iver hos Forfatteren, at han ikke bare holdt sig til Ting, som i snævreste Forstand vedrøre Sundhedens Pleie, men ogsaa udstrakte sine Undersøgelser og Afhandlinger til Huslivet og Levemaaden i Almindelighed, saaledes i Kapitlet om Tjenere og Løskarle.
Imidlertid tør maaske netop dette Kapitel fortjene en nøiere Drøftelse. Hr. Høegh har, ser man, faaet et meget stærkt Indtryk af, at det i mange af Fiskeri-Distrikterne skulde vise sig uheldigt og for Samfundet og for selve Vedkommende fordærveligt, at unge ugifte Karle slaa sig til at drive Fiskeri paa egen Haand, som Løskarle, istedetfor at tage fast Tjeneste, og han tilraader endogsaa Husbønderne, at danne Foreninger for at indskrænke dette ved at nægte at tage Løskarle i Logis, hvormed de skulde nødsages til at tage Tjeneste igjen. Men lige modsat har jeg i nogen Tid baaret paa den Mening, at netop denne Løskarlenes Bedrift skulde lidt efter lidt føre til en ønskelig Forandring i den gamle Tilstand, saaledes, at de egentlige Bønder skulde holde sig til Gaardsbruget som sin Hoved-Syssel, og at andre Mænd skulde være Fiskere og drive „Søbrug“ – en Deling af Arbeidet, som skulde gjøre begge Slags Nærings-Virksomhed mere fuldkommen og derved blive til Nytte for begge Parter.
