Vedkommende hørte jeg det samme sige temmelig bestemt. Men mere afgjort viser Forskjellen sig mellem det øverste og de nederste Sogne i Nidelvens Dalføre, østenfor Gulelvens: saa blev det mig sagt, at Thydalen, en høitligliggende Fjeldbygd i Sælbo Præstegjæld, udmærker sig fremfor Sælbo Hovedsogn ganske paa samme Maade, som Røros udmærker sig fremfor Guldalen. – I Ørke-Elvens Dalføre i Vest er fremdeles Kvikne Hovedsogn den øverste Bygd, og om denne blev det ogsaa sagt med Bestemthed, at den er mere renlig og pyntelig navnlig i Sammenligning med Indsæt, som er Annex til Kvikne, men ligger lavere end Hoved-Sognet.[1] Et fjerde Hoved-Dalføre i i denne Del af Throndhjems Stift (Søndre Throndhjems Amt) er Driv-Elvens, og den øverste Bygd her, Opdals Hoved-Sogn, skal ogsaa have det samme Fortrin fremfor de nedenfor liggende Bygder udad mod Nordmøres Fjorde.
Efter mine egne Erfaringer fra de bergenske Kyst-Distrikter og efter de Beskrivelser, jeg af kjendte Mænd fik høre, maatte jeg fremdeles tænke mig Tilstanden slettere og slettere i de throndhjemske Kyst-Egne, yderst i Romsdalens, Nordmøres og Fosens Provstier.
Saa kunne vi forestille os tre Strøg med forskjellig Grad af Renlighed: Hyrde-Egnene allerøverst, Agerdyrknings-Bygderne i Dalene og paa Sletterne samt Fiskeri-Distrikterne alleryderst mod Havet. Bedst Tilstand i de første Egne, slettest i disse sidste.
Netop formedelst denne Oversigt forekom det mig dobbelt værd at drive Undersøgelsen ret nøiagtigt og indtrængende. Nu var det mig ikke nok længer med disse almindelige Forklaringer om, at det i denne Bygd var bedre
- ↑ Skjønt beliggende i Ørke-Elvens Dalføre hører ellers Kvikne Præstegjæld til Østerdalens Provsti, Christiania Stift.
