den Klasse af Arbeids-Bønder i tarvelige Kaar, som jeg den Dag havde foresat mig at gjøre Bekjendtskab med. Aftenen og Morgenstunden blev anvendt til livlige Samtaler med samtlige Husets Folk om allehaande Ting, og noget deraf skal jeg meddele.
Konen i Huset fortalte mig, at hun var bleven kjendt med sin nuværende Mand paa den Maade, at han kom om Natten og besøgte hende der, hvor hun havde sit Natteleie hjemme hos hendes Forældre. Ja, der var ogsaa andre Gutter, som søgte hende; men de, som hun ikke vilde have, holdt lidt efter lidt op dermed, og kun den Ene blev ved. Det skulde naturligvis være en Hemmelighed; men det blev dog snart bekjendt alligevel, saasom der var flere unge Folk paa det samme Værelse. Imidlertid talte hendes Moder ikke til hende for det, og hun aabenbarede det heller ikke for Forældrene, førend han kom for at „gjøre vist.“
Der var en gammel Bedstemoder i Huset, Husbondens Moder, men endnu rask og rørig Kone. Hun var bleven forlovet paa samme Vis, og ligesaa var det med to af hendes Døttre, som nu vare gifte. „Sig mig – spurgte jeg –, var du ikke mangen Gang ængstelig for dine Døttre, da de kom til den Alder, at Frierne begyndte at gaa til dem?“ Men hun svarede, at hun havde gjort sig Flid med at advare dem og opdrage dem til ærbare Piger. Da de vare blevne voxne, fik hun altid af „Snakket i Huset“ (altsaa ikke ved ligefremme Spørgsmaal til Døttrene) erfare, hvad det var for Friere, som kom; hun advarede da Døttrene om dem, som ikke havde hendes Behag, og derefter rettede Pigerne sig. Ellers lod hun, som om hun Intet mærkede, indtil de antagne Friere kom med et Par ældre Mænd i Følge for at „gjøre vist.“ Her fik jeg ogsaa høre, at Frieren ved denne Leilighed pleier give Pigen „Festepenge,“ hvis Størrelse naturligvis retter sig efter Formues-Omstændighederne. De her omtalte Friere havde givet 2–3 Daler
