1823 gjort det samme i Harlem for Laurentius Coster, fordi de trodde, at 400aars-Tallet siden hans Opfindelse da var fuldt. At vi og næsten alle Lande sluttede os til Tyskerne og ligesom de fleste af dem fejrede Gutenbergs Mindefest 1840, det følger af sig selv. Det var da, at Wergeland blandt andet skrev den Sang „for Trykkefriheden,“ som findes i mine „Sange og Rim“ No. 158. Og medrette fejres der Jubelfester for en Opfindelse, som gjør, at Tanker og Kunskaber uden Vanskelighed kan udbredes over al Jorden. Maatte bare de, som benytter denne Opfindelse, ikke glemme, at det alene er de varme og ædle Tanker, som fortjener Udbredelse, og at selv de vakreste Ord, naar de ikke udgaar derfra, er alene Forvirring og Fjas! Og maatte endvidere Alverden mindes, at de vakreste Ord i Bøgerne duer til Intet, uden de ledsages og følges af alt det, som er godt og sandt og skjønt i Liv og i Gjærning!
O. Vig.
Maristien ha faat Namne sit ette e Oløkk’, som hændt’ der; aa Sagne fortæle ej taa di’her, som e baade sørgele aa derte orimele barnsle aa ejnfallau. Elles e de allsomoftast saalle’s, at saann’ Fortælinga knyte sæ te slik’ fale Rom[1] aa gaar Mann ette Mann efraa Munn te Munn[2] utan aa bli aavglømt.
E fatti’ Jætarveikj’[3] tøkt’ om Son aat en Rikgubbe.
