Om Natten foretog Russerne sex Angreb paa Steenbruddet,
men Engelskmændene hævdede sin nye Erobring
med det yderste Mod og med stort Folketab mod den overlegne,
jevnlig forstærkede Fiende. De tabte ialt 360 Menige
og 35 Officerer[1], Saarede og Døde. Franskmændenes
Tab beløb sig til 1500 Menige og over 60 Officerer.[1]
Medens denne sejerrige Kamp foregik foran Fæstningen, havde de Allierede paa en hidtil lidet iagttaget Kant af Halvøen næsten uden Blodsudgydelse tilføiet Fienden et betydeligt Afbræk; de havde sat sig i Besidddelse af det azowske Hav, et Indhav paa Krims østlige Side, over hvilket Russerne hentede en Deel af sine Krigsforsyninger. Det hele Tog gik saa glat, at det snarere lignede en Lystsejlads end et Felttog. Den 24de Maj afgik en Afdeling af Flaaderne med 8000 Mand franske og 5000 Mand engelske Tropper ombord til det snevre Stræde ved Jenikale, som forbinder det azowske og det sorte Hav, og besatte uden synderlig Modstand Kertsch og Jenikale ved Strædets nordlige Endepunkt. Russerne ødelagde sine Fæstningsværker, sprængte Krudtmagasinerne i Luften og opbrændte endeel af sine Kornoplag. Hvad de ikke selv satte Ild paa, ødelagde de Allierede, og man antager at Fienden i disse Dage mistede Kornforsyninger for 50,000 Mand i 6 Maaneder. De russiske Kanonbaade og en stor Mængde Transportfartøjer (640) blev borede i Sænk eller jagede paa Grund og opbrændte. De fransk-engelske Soldater gjorde en ganske klækkelig Fangst af Kreaturer og Fjærkræ, men opførte sig for Resten meget uvorrent mod de fredelige Indbyggere, som overalt kom dem imøde og efter russisk Skik bød dem Salt og Brød til Tegn paa Underkastelse. Især var det nok Franskmændene som plyndrede.[2] Den smukke By Kertsch, som blev be-
