Kommandant Gortschakoff[1] beretter, at han den første Dag, da Russerne overrumpledes af Bombardementet, mistede 833 Dræbte, hvoraf man kan slutte at det hele Tab af Døde og Saarede har været en halvtredie Tusinde paa een Dag. Allerede den første Dag var Mamelonen bragt til Taushed, og flere af de øvrige russiske Værker svarede kun svagt. Men det gik som før; Russerne istandsatte sine Volde om Natten, og fordoblede Udfaldene saasnart der indtraadte en Stansning i Skydningen. Imidlertid var dog Løbegravene en Uges Tid efter Bombardementet rykkede Mamelonen og Malakofftaarnet et godt Stykke nærmere.
En fjorten Dags Tid efter dette Bombardement skiftede den franske Armee Hærfører, idet General Pelissier overtog Kommandoen istedetfor Canrobert. Det synes som om den Sidste havde begyndt at tabe Armeens Tillid; man begyndte at knurre over at det var hans Mangel paa Raskhed som var Skyld i at Belejringen blev trukken i Langdrag. Hans Eftermand var ganske det Modsatte, dristig indtil Ubesindighed; og medens Canrobert synes at have kviet sig ved Foretagender der vilde koste altfor megen Blodsudgydelse, var Pelissier bekjendt for ikke at nære nogen Betænkelighed ved at opofre Menneskeliv; men at han alligevel var Hærens Yndling kom deraf at han heller ikke var bange for at vove sit Eget.
Maaske var det ved den nye Anførers større Forvovenhed, kan ogsaa være at det var Frugten af hans Forgjængers Virksomhed, at de Allierede en Maanedstid efter dette Hærførerskifte endelig, otte Maaneder efter Belejringens Begyndelse, gjorde det første Fremskridt af nogen Betydning mod Fæstningen. Den 7de Juni blev Mamelonen, efter et 24 Timers Bombardement (det Tredje) fra henved 500
- ↑ Fyrst Menzikoff havde kort iforvejen, 20de Marts, taget (eller faaet) sin Afsked.
