Understøttelse. Han døde et Par Dage efter paa Overreisen til Konstantinopel.
Ved at komme i Besiddelse af Balaklava havde de Forbundne faaet hvad man i det militære Sprog kalder en Operationsbasis, d. v. s. et sikkert Rygstød, et Punkt, til hvilket de uden at behøve at frygte for nogen Forstyrrelse af Fienden kunde føre sine Forstærkninger og Krigsfornødenheder. Dette Rygstød var Havet, som de med sine Krigsskibe havde i uhindret Besiddelse. Flaaden, som de paa den farlige Marsj til Balaklava havde skilt sig fra, kunde nu atter yde dem virksom Hjelp. I de første Dage efter Ankomsten til Balaklava blev Belejringskanonerne udskibede, og paa samme Tid ankom en Forstærkning af henved 20,000 Mand tilligemed 8000 Mand Kavaleri. Og nu begyndte de første Belejringsarbejder. Men førend jeg gaar over til at skildre det første Angreb, maa vi kaste et Blik paa den Valplads, som nu i et heelt Aar var bestemt til Skuepladsen for en saa vældig Kamp.
Den sydlige Rand af Krim, som Striden gjaldt, kan betragtes som en Halvø for sig, der i Nord begrænses af den dybe Sebastopolsfjord, i øst af en Fjeldkjede, som fra Balaklava bugter sig mod Nord til henimod Fjordens Bund. Hele Kyststrækningen dannes af stejle Fjelde, som mod Norden skyder en Række af smaa Aaser eller Fjeldknatter, der skraaner brat ned mod Fjorden. Paa denne Fjordens sydlige bratte Kyst ligger Sebastopol, paa begge Sider af en smal og lang Vig (Krigshavnen) der deler Byen i to Dele, den østlige Hoveddeel, og den vestlige, Havneforstaden (Karabelnaja).
Paa denne klippefulde Grund og i de trange Klever mellem Fjeldknatterne var det nu de Forbundne aabnede de første Løbegrave og rejste sine Batterier mod Fæstningen.[1]
- ↑ Ved Hjelp af Løbegrave søger man, naar en Fæstning skal belejres, at nærme sig Fiendens Forsvarsværker, idet man
