at saa usselt end Lægevæsenet over hele Europa var i hine Dage, saa var der dog adskillige Tegn til Fremskridt og Forbedringer, og det selv her i Norden. Saaledes tales der allerede i 1248 om et særskilt Hospital for Spedalske i den svenske By Lund. Og i 1276 fandtes idetmindste 2 Sygehuse i Bergen, det ene indrettet for 30 Mænd og det andet for 20 Kvinder. Endelig kunde der Side 143, hvor der tales om at bede af Trældomsfrygt, være tilføiet et mærkeligt Eksempel rigtignok hentet fra Ukristne), som G. L. Baden fortæller i Budstikken 1823. Da nemlig Sortedøden voldte store Ødelæggelser i et mohammedansk Rige i Østerlandene, og Høvdingen hørte, at et kristent Granne-Rige gik fri for Pesten, mente han, at den kristne Tro maatte være bedre end hans, og besluttede at rejse did for at lade sig døbe tilligemed nogle af sine gjæveste Mænd. Men paa Vejen fik de høre, at ogsaa den kristne Stat var bleven hjemsøgt af Pesten – og det fuldkommen saa stærkt som deres eget Rige – og straks vendte de om og vedblev at beholde sin mohammedanske Religion.
O. Vig.
Blandt de Indretninger, som Menneskene have gjort for mere og mere at udbrede Kundskab eller Oplysning, er Skolen den største og virksomste. Man vil faae en klarere Forestilling om denne Indretnings Udstrækning og Virksomhed, naar man veed, at der alene ved Almueskolerne i vort Land findes omtrent halvtredie Tusinde Lærere, og at der desuden gives flere Hundrede Mænd og endeel Kvinder, hvis Kald og Levebrød det er at være Lærere ved Skoler, som meddele en Oplysning af en høiere Art end Almueskolerne. Antallet af de Mænd og Kvinder i vort Land, som bruge al sin Tid eller det Meste af sin Tid i Skolens Tjeneste, er altsaa ikke langt fra tre Tusinde, og disse ere spredte om-
