havn og Bergen, (hvor den bortrev over 3000 Mennesker) samt det følgende Aar i Kristiania. Skjønt Byen dengang bare var 6 Aar gammel, døde dog ligefuldt 1300 Mennesker. Den rasede desuden samme Aar (1630) over en stor Del af Europa, ligesom Smaakopperne blandt Indianerne i Amerika. 7 Aar senere døde atter 2500 i Bergen. 1632–35 døde ogsaa meget Folk Nordenfjælds af Sult. – Aarene 1648–56 hjemsøgte Pesten omtrent hele Europa. I Rusland bortrev den ialt halvanden Million Sjæle, ved Cadix i Spanien 200,000 og i Kjøbenhavn 9–10,000 alene i Aaret 1654, i hvilket Aar den ogsaa var slem i Kristiania. 1665–67 var atter slemme Pestaar ligefra Persien til England; alene i London døde omkring 100,000 Mennesker; i Upsala fik den Navnet „Studenter-Døden,“ fordi den især rammede dem. Pesten efterfulgtes, fornemmelig i England, af yderlig dræbende Smaakopper; og i Norge skal Krilla, Krægda (eller Mæslingerne) have været slem baade for Unge og Gamle 1669. 1677–79 hjemsøgtes Nordafrika og Europa af fæl Pest, ligesom Nordamerika af Kopper; i Wien døde mindst 77,000 Mennesker og i Nordafrika hele 4 Millioner. 1692 døde 2 Trediedele af Folket i Astrachan. Aarene 1695–97 var overordentlige Hungersaar i Finland; Dødeligheden skal have været større end nogensinde efter Digerdøden; mindst en Trediedel af Folket mistede Livet. Ogsaa Norge fik haardelig føle „det store Frostaaret“ 1695 ligesom Skinaaret 93. (Andre slemme Frostaar var 1641, 45, 47, 85 og 86). Aarhundredet
En Ødelæggelse af en særegen Art var Den, som rammede Moskva 1571. En Tartar-Høvding angreb Byen, hvor ogsaa en Mængde Landsfolk havde søgt Tilflugt, og satte den ibrand under en tør, flygende Storm. Inden 3 Timer laa hele den store Stad i Aske, og en uhyre Mængde Mennesker (mindst 300,000) brandt op, trampedes ned, sloges ihjel eller druknede i Elven.
