Brita); ligesaa: Hannika, Janika, Nilske, Massi. Hertil høre de allerfleste af de Kvindenavne, som gaae ud paa „ina“, f. Ex. Karolina. Det er kun meget faa af disse Navne, som have nogen Grund, saasom Petrina, Paalina, Severina, som nemlig ere ægte Navne, forsaavidt de ere overførte fra de sydlige Lande, hvor de passe til Sproget og til den Orddannelse, som der har været brugelig. De øvrige ere derimod sædvanlig forfuskede Navne, som man par gjort af en eller anden Stubbe af et bekjendt Navn, saaledes som: Hansina, Jensina, Nilsina, Larsina, Larina og Sarina. Men det værste Fuskerie er det dog, at man ogsaa har gjort saadanne Navne af ægte norske Navne, saaledes som Aattina (efter Aattar), Ivrina (efter Ivar), Olina (efter Olav); ligesaa Torina, Arina og Haakina, – og at man endog har taget ægte norske Kvindenavne og vanskabet dem ved et saadant upassende Tillæg, saasom „Gurina“ i Stedet for Guri (eller egentlig Gudrid) og „Randina“ i Stedet for Randi[1]. Dette er omtrent, som om man vilde sige „Brudine“ i Stedet for Brud, eller „Broderine“ i Stedet for Søster. Begyndelsen er norsk; men Enden er langt anderledes. Og at lægge latinske eller franske Endestavelser til norske Ord, det er omtrent som at sætte Fløiels Bøder paa Vadmaals Klæder; det er en Stas, som kommer paa urette Sted og derfor kan siges at være bortkastet.
Der er en Uskik, som er opkommen i den senere Tid paa adskillige Steder, og som hjælper meget til, at slige fremmede Navne og Endelser maa komme i Brug. Man har nemlig indbildt sig, at det skulde være saa „snaudt og fattigt“ at have bare et eneste Navn, og man har derfor sørget for, at Børnene fik i det mindste to Navne om ikke flere. Nu er det let at skjønne, at naar man slaaer to Navne
- ↑ Hertil hører ogsaa „Torina“, forsaavidt det er opkaldet efter Tora eller Tore (Kvindenavn). Ligesaa „Serina“, hvis det skal betyde Sigrid (Siri) og ikke Severina.
