Den 14de Novbr. har der i det sorte Hav raset en
stærkere Storm end nogensinde i de sidste 40 Aar. Af de
engelske Krigsskibe ødelagdes intet, men adskillige af de franske,
og 32 andre Skibe, som dels havde Soldater, dels Penge,
Klæder og Niste ombord. Ogsaa slemme Sygdomme har
hjemsøgt Belejrerne.
De store svømmende Batterier, som Englænderne nuomstunder bygge, for dermed at angribe de russiske Østersjø-Fæstninger, gjøres af Jærnplader, der er fra til 8 Tommer tykke. Ny Kanoner og Brandraketter er opfundne.
Ogsaa Tyrkerne gaar nu til Krim, 30–40,000 Mand stærke.
Til Amerika strømmer aarlig mange Folk ogsaa fra Norge og indbilder sig, at der er Alting godt og vel. Men iaar er ikke mindre end 12,000 Mennesker flyttet fra Amerika til Europa. Ogsaa deraf kan man skjønne, at ikke alt derborte er saapas som Somme skryter til.
Af og til hører man Ulykker fra Amerika. I Høst undergik der et Dampskib med omtrent 300 Mennesker, hvoriblandt 9 Mennesker henhørende til en norsk Familje. – Senere er et andet Skib strandet paa Vejen til Amerika med tyske Udvandrere. Der var 410 Mennesker ombord, og af dem reddedes kun 155. – De nordamerikanske Fristater arbejder idelig paa at udvide sig. Den store vestindiske Ø Kuba, som tilhører Spanien, tænker de nu paa at kjøbe, og ligesaa de amerikanske Landskaber, som Kejseren af Rusland har. Sandvich-Øerne i det store Sydhav, der er bekjendt af den raske Fremgang Kristendommen der fandt, er allerede virkelig kjøbt af Nordamerikanerne. Japaneserne, østenfor Asien, som hidtil har udestængt næsten alle Folkeslag fra sit Land, har nu lovet Amerikanerne at drive Handel med dem. – Ellers synes det næppe rimeligt, at „Fristaterne“ kan bestaa i Længden. Der har længe været en vis Spænding mellem de Stater, der har Slaver, og de, som ikke har saadanne. Begge har hidtil været nogenlunde jævnstærke, men nylig har Slavestaterne vundet et Par vigtige Menings-Sejre. – I Repræsentanthuset (Stortinget) gaar det undertiden saa stormende til, at man slaas med Stokke og Næver ja endog trækker Pistoler frem og skyder efter hinanden.